Portefølje 4

Introduktion

Vores prototype er en app udarbejdet i Figma kaldet “Family First”. Appen henvender sig til forældre i børnefamilier med børn i alderen op til 10 år, som gerne vil integrere hverdagspligter og kvalitetstid med deres børn. Vores app er målrettet forældre med henblik på, at børn skal kunne følge med i og være en del af aktiviteterne. Derfor har vi haft parametre som brugervenlighed og simplicitet med i designovervejelser for at sikre, at både forældre og børn skal kunne følge med. Formålet er at gøre praktiske gøremål til en familieaktivitet og dermed gøre det sjovere for både forældre og børn. Vi forsøger at minimere skellet mellem hverdagspligter og familietid, så forældrene i en travl hverdag ikke behøver at prioritere det ene over det andet. Håbet er at få integreret familietid ind i disse gøremål og i længden dermed skabe et større overskud og balance i hverdagen samt at pleje relationen mellem barn og forældre. I et bredere perspektiv forsøger vi at formindske selvpromoveringskulturen, som ofte ses på sociale medier, hvor det handler om at vise den perfekte side af, hvad det vil sige at være forældre. Appen fokuserer i stedet på kerneværdier som nærvær og kvalitetstid ved, at man har mulighed for at udveksle erfaringer mellem familierne.

Prototype dimensioner 

I teksten “The Anatomy of Prototypes: Prototypes as Filters, Prototypes as Manifestations of Design Ideas” (2008) beskriver Youn-Kyung Lim og Erik Stolterman, hvordan anatomien af prototyper kan blive delt op i forskellige dimensioner: filtering- og manifestation dimensions (Lim & Stolterman 2008, s. 7:11). Filtering dimensions bliver beskrevet således: “These dimensions correspond to the various aspects of a design idea that a designer tries to represent in a prototype” (Lim & Stolterman 2008, s. 7:11). Filtering dimensions er altså selve de designaspekter man har med i sin prototype. Der er fem filtering dimensions: appearance, data, functionality, interactivity og spatial structure (Lim & Stolterman 2008, s. 7:12).  Appearance er de visuelle designegenskaber prototypen indebærer. Data dimensionen er, som navnet antyder, overvejelser om data i prototypen. Her kan der overvejes størrelse, opbevaring af private oplysninger med mere. Functionality og interactivity er funktionerne i prototypen, samt hvordan der interageres med og mellem disse funktioner. Disse to dimensioner minder til dels om hinanden. De vil ofte være forbundet, men adskiller sig ved at functionality fokuserer på, hvilke funktionaliteter prototypen skal indeholde. Interactivity er overvejelser om, hvordan disse funktioner skal interagere med hinanden samt nærmere overvejelse om feedback med mere. Spatial structure er måden, hvorpå hver komponent i prototypen er forbundet og kombineret med hinanden (Lim & Stolterman 2008, s. 7:13).

Lim og Stolterman beskriver samtidigt de forskellige manifestation dimensions, som karakteriserer prototypens udformning (Lim & Stolterman 2008, s. 7:14). Her starter de med at nævne prototypens material  (Lim & Stolterman 2008, s. 7:11), som er det medium, prototypen udformes i. Dernæst beskriver de prototypens resolution (Lim & Stolterman 2008, s 7:11), som omhandler prototypens “level of detail or sophistication of what is manifested” (Lim & Stolterman 2008, s 7:11), hvilket derfor er en målestok for prototypens funktionsdygtighed sammenlignet med det endelige produkt. Til sidst nævner Lim & Stolterman scope (Lim & Stolterman 2008, s 7:11), som omhandler prototypens omfang.

Horisontalt nedslag

En del af vores prototype har vi valgt at gøre horisontal (Floyd 1984, s. 4), hvilket betyder, at vi har udviklet denne del med fokus på layout og overblik frem for funktionalitet. Grunden til at netop disse var horisontale frem for vertikale var, at selve funktionaliteten ikke var vigtig for at forstå den overordnede brug af netop denne del. I vores horisontale nedslag viser vi en oversigt over appens layout og muligheder. På første billede (billede 1.1) ses forsiden med aktiviteterne og på næste (billede 1.2) har vi “Indstillinger”. Det tredje billede (billede 1.3) viser en oversigt over aktiviteterne under “Rengøring” mens fjerde billede (billede 1.4) viser “Dine metoder”, som giver en oversigt over de metoder, man selv har tilføjet. På det sidste billede (billede 1.5) ser vi “Barnets ønsker”, som er en funktion, hvor forældrene i fællesskab med børnene kan skrive børnenes ønsker ind, som efterfølgende kan indfries efterhånden, som pligterne udføres.

Billede 1.1 Billede 1.2 Billede 1.3

Billede 1.4 Billede 1.5

Vertikalt nedslag

Vi har også arbejdet vertikalt (Floyd 1984, s. 4) med vores prototype for at give prototypen mere dybde i forhold til interaktivitet. Her har vi fokuseret på essentielle funktioner såsom metoder, anmeldelser og oprettelse af metoder, som gør appen brugbar. I vores vertikale nedslag tager vi udgangspunkt i tandbørstningsmetoderne, som tilgås ved i første billede (billede 2.1) at trykke på “Hygiejne” og i næste billede (billede 2.2) trykke på “Tandbørstning”. Ved at klikke på disse ses en oversigt over de forskellige metoder (billede 2.3), herunder “Tandbørstesangen” som henviser til en YouTube-video. Her kan man ved at trykke på “Vurder og anmeld” se andre brugeres anbefalinger og give sine egne, som ses på det fjerede billede (billede 2.4). I bunden “Tandbørstning” kategorien kan man på næste (billede 2.5) se, at man kan tilføje sin egen metode. På sidste billede (billede 2.6) er der givet et eksempel på dette, hvor man giver metoden et navn, en beskrivelse og vælger, om man vil offentliggøre den.

Billede 2.1 Billede 2.2 Billede 2.3

Billede 2.4 Billede 2.5 Billede 2.6

Analyse af prototypen

Billede 3

Ovenfor ses et overblik over vores prototype i Figma, herunder det vertikale og det horisontale nedslag (billede 3).

Filtreringsdimensioner

Appearance

Vores horisontale del af prototypen lægger primært vægt på appearance. Her har vi lagt vægt på det visuelle aspekt af produktet frem for funktionalitet. Det essentielle er at få et overblik over appens muligheder uden at gå i dybden med de forskellige funktioner. Vi har valgt et lyseblåt tema, hvor vi har inddraget en blå bølge gennem hele appen. Dette er gjort for at skabe genkendelighed og sammenhæng. Vi har bevidst valgt vores ikoner ud fra, at de skulle være imødekommende og farverige. Således er der ingen af ikonerne der ekstraordinært skiller sig ud, men i stedet bidrager til et fælles og harmonisk design. Størrelsen på ikonerne har vi valgt at gøre store for at fremme idéen om, at dette er en app der bruges i fællesskab med børn. Børn vil kunne følge med det meste af vejen via ikonerne på samme vilkår som forældre. Formålet er, at appen primært skal bruges af forældrene, da funktioner som at oprette egne aktiviteter kræver, at man kan læse og skrive. Derudover er målet, at appen bliver brugt i fællesskab med børnene. Derfor har vi valgt et design, hvor børn også kan følge med undervejs. 

Ydermere, har vi erfaret i evalueringen af vores prototype, at brugerne sætter pris på et simpelt design med store ikoner, så det er nemt at ramme de ønskede ikoner.

Data

Vi opbevarer data i form af informationer omkring familien og alderen på deres børn. Derudover opbevares de offentligt delte metoder således, at andre forældre også kan tilgå dem. I forlængelse af dette har vi gjort os overvejelser omkring, hvorvidt disse informationer skal være tilgængelige for andre. På nuværende tidspunkt er det op til brugeren selv, om deres egne metoder skal deles eller blot gemmes til egen brug.

Functionality

I prototypen introducerede vi “Indstillinger”-funktion, hvor forældrene kan indtaste deres familienavn og antal børn samt alderen på disse (billede 4.1). Formålet med denne funktion er, at metoderne, som familierne kan vælge imellem under de forskellige aktiviteter, på baggrund af disse data skal filtrere forældrenes oversigt efter alder og antal børn. Således tilpasser appen den enkelte familie, og forældrene undgår at scrolle igennem irrelevante metoder. En sådan funktion lå dog uden for vores tidsramme og vi valgte i stedet at beholde “Indstillinger”-funktionen som en skabelon i et horisontalt aspekt, således at ideen visualiseres uden at være funktionsdygtig.

Billede 4.1

Interactivity

Vores mål har været at gøre interaktiviteten så simpel så mulig. Når man klikker på et ikon, skal det være tydeligt, hvor man bliver taget hen. Den feedback, som sker ved klik, er derfor oftest at blive mødt med den ønskede side. Når man bedømmer en metode, kan man vælge imellem tre: smileys, glad, ligeglad og sur (billede 4.2). Ved tryk på en af disse smileys ændres bedømmelsen af den valgte metode (billede 4.3):

        →  

Billede 4.2 Billede 4.3

Derudover har vi i “Opret metode” valgt at man skal kunne offentliggøre metoden eller gøre den privat ved hjælp af en toggle-knap (billede 4.4 & 4.5). 

    →   

Billede 4.4 Billede 4.5

I vores app har vi overvejet interaktiviteten i forbindelse med børn, eftersom at udvalgte funktioner skal kunne udføres af børnene. Det betyder, at interaktiviteten er nem, forståelig og tydelig, hvilket betyder, at interaktiviteten i metoden er så simpel, at børn vil kunne gøre brug af disse. Så snart, at de har forstået eksempelvis en metode, så kender de proceduren og ved hvad metoden går ud på. Rent visuelt har vi valgt at gøre disse ikoner ekstra tydelige med den hensigt at gøre det let og forståeligt for børnene, hvad aktiviteten er og hvad opgaven går ud på (billede 4.6).

Billede 4.6

Spatial structure

Vi har i vores spatial structure haft Donald Normans begreb om mapping (Norman 2013, s. 21) med i vores overvejelser. Norman beskriver, at “when the mapping uses spatial correspondence between the layout of the controls and the devices being controlled, it is easy to determine how to use them” (Norman 2013, s. 21). I forlængelse af dette har vi derfor forsøgt at skabe en logisk sammenhæng mellem layoutet og dets funktioner, således at brugernes så vidt muligt kan relatere layoutet til deres eget indtryk af, hvordan appen burde fungere. 

Med hensyn til gestalt lovene har vi fokuseret på law of proximity, law of similarity og law of symmetry (Hampton-Smith 2018). Vi har opsat funktionerne med relevans tæt på hinanden for at skabe sammenhæng mellem disse i forhold til law of proximity. Ved samme funktioner har vi benyttet law of similarity i form af knapperne som alle er opbygget med et ikon og dertilhørende overskrift, hvilket symboliserer ens affordances. Til sidst har vi med udgangspunkt i law of symmetry opstillet appen symmetrisk hvilket giver et mere roligt billede, herunder både ikoner såvel som bølgestregerne øverst og nederst

Vi har derfor så vidt muligt forsøgt at gøre det lettest for brugeren at identificere de forskellige funktioner og forskellene her imellem.

Manifestation dimensions

Material

Før vi begyndte at arbejde med vores prototype havde vi en større idéfase, hvor vi ved brainstorming på papir kom frem til adskillige idéer. Efter at vi fra idegenereringen havde udvalgt en endelig idé vi ville arbejde på, benyttede vi Figma til at udarbejde selve prototypen. Undervejs i vores arbejde i Figma valgte vi at lave adskillige komponenter der gjorde det nemmere for os at rette og ændre i vores design (billede 5.1 & billede 5.2). De fleste af appens ikoner er hentet fra flaticon.com.

Billede 5.1 Billede 5.2

Som en del af designprocessen har vi løbende givet hinanden opgaver for at finde den bedst mulige løsning med hensyn til appens design og funktioner. Udfaldet af dette blev delt med med hinanden og er samlet i en billedsamling. Vi har diskuteret fordele og ulemper ved de forskellige designs og interaktionsmuligheder, hvor resultatet ofte har været en kombination af én og flere idéer. Nedenstående billedsamling er et visuelt overblik over denne proces, i disse eksempler med fokus på at få implementeret video ved tandbørstning.

Billedsamling

Resolution

I vores prototype ville vi gerne skabe et sammenhængende billede at appens endelige funktioner. Vi har derfor så vidt muligt forsøgt at integrere interaktivitet i appens funktioner, men eftersom det blot er en prototype, har vi i nogle tilfælde holdt os til at kun vise dette i en mere simpel form, i stedet for at være fuldt funktionsdygtig. Dette ses blandt andet i, at de tekstinput, som brugeren skal indtaste, er simulerede. Af den årsag er de output, som appen leverer ved eksempelvis oprettelse af en ny metode, også simulerede, og appen henviser 

derfor blot til en ny side, hvor metoden er oprettet frem for at indsætte metoden på den oprindelige side (billede 5.3). 

Billede 5.3

Denne metode med at benytte modificerede sider parallelt med de oprindelige sider for at simulere interaktivitet, har vi også anvendt ved “Vurdér og anmeld”-funktionen (billede 5.4), spillene under “Folde vasketøj” samt “Dine metoder”-kategorien. Prototypen er derfor i stand til at give et visuelt billede af den endelige funktionalitet. Dele af appen er begrænset ved at være baseret på skabeloner og er derfor ikke modtagelig overfor nyt brugerinput.

Billede 5.4

Scope

I vores prototype er det kun aktiviteterne “Folde vasketøj” og “Tandbørstning”, hvor man kan tilgå aktivitetens metode. Vi dækker derfor ikke de øvrige aktiviteter indenfor disse to emner eller de to øvrige overemner “Havearbejde” og “Køkkenarbejde”. Vi har valgt at begrænse os til de to førstnævnte, eftersom vi i vores observation af brugernes dagligdag identificerede interessante muligheder ved disse og derfor ønskede at udvikle dem yderligere.

Vores prototype er begrænset ved, at flere af vores funktioner har manglende interaktionsmuligheder i forhold til, hvordan det endelige produkt vil se ud. “Indstillinger” er udelukkende horisontal, men vil i det endelige produkt kunne udvides til at kunne give anbefalinger ud fra børnenes alder. Som nævnt i forbindelse med resolution er brugerne også begrænsede til skabeloner og har derfor ikke mulighed for at tilføjet sin egen tekst – hverken i form af ændringer under “Indstillinger”, oprettelse af nye metoder eller anmeldelse af disse.

Teoriovervejelser

Floyd

I “A Systematic Look at Prototyping” (1984) af Christiane Floyd skelnes der mellem tre forskellige tilgange til prototyping: prototyping for exploration, prototyping for experimentation og prototyping for evolution (Floyd 1984, s. 6). Vores tilgang til vores prototype kan ifølge Floyd bedst beskrives som en blanding af prototyping for exploration og prototyping for experimentation. I forhold til prototyping for exploration skriver Floyd: “In this situation, a practical demonstration of possible system functions serves as a catalyst to elicit good ideas and to promote a creative co—operation between all parties involved” (Floyd 1984, s. 6). I denne tilgang er det dermed vigtigt som designere at være i dialog med brugerne i forhold til at skabe gode og brugbare idéer. I opstarten af udviklingen af vores prototype holdt vi en workshop med vores brugere for at udvikle idéer i samarbejde med dem. De ønsker, som brugerne gav udtryk for, har vi dernæst brugt i vores idégenerering i gruppen. Derudover har vi i forbindelse med vores idégenerering afholdt to små sessioner med forældrene fra vores feltarbejde med henblik på idégenerering med brugerne (billede 6.1 og 6.2). Idéerne og ønskerne herfra har vi endnu engang taget med i vores overvejelser i vores idégenerering. Resten af vores idégenerering kan ses i vores blogpost fra den 20. april. Vi har i høj grad haft fokus på at implementere disse ønsker og idéer i vores endelige prototype. Slutteligt har vi evalueret vores prototype med vores brugere, og vi har taget eventuelle forslag til ændringer og forbedringer med os. Dermed kan man også tale om prototyping for experimentation: “In this approach to prototyping a proposed solution to the customer’s problem, is evaluated by experimental use” (Floyd 1984, s. 8). Her er det altså vigtigt at undersøge, hvorvidt en potentiel designløsning er passende før man implementere en løsning i “large-scale” (Floyd 1984, s. 6).

Billede 6.1       Billede 6.2

Schön

Reflection-on-action

I forhold til Schöns begreb reflection-on-action (Schön 1987, s. 26) har vi hver gang vi har skulle tage det næste skridt i vores proces reflekteret over de handlinger vi har foretaget. Efter hvert interview og workshop har gruppen sat sig sammen og diskuteret hvilke ting vi kan tage med os og hvad der kan ændres. 

Reflection-in-action 

Det har været nyt for os at være i en designproces og i forbindelse med Schöns begreb reflection-in-action (Schön 1987, s. 26) har vi derfor reflekteret over vores valg i den givne situation. Inden vi har udført vores feltstudier, har vi brugt tid på at diskutere, hvilken betydning vores tilstedeværelse i familierne under vores observationer ville have for, hvordan situationer i hjemmet ville udspille sig, og hvor “virkelighedstro” de ville blive.

Breakdowns og surprises

På trods af forberedelse og refleksion over hvilke problemer og udfordringer der kunne opstå undervejs, oplevede vi stadigvæk breakdowns (Schön 1987, s. 26-27) i vores workshop og udviklingen af vores prototype i Figma. Det breakdown, som vi oplevede i forbindelse med vores workshop var, at det tilsyneladende var udfordrende for vores workshopdeltagere at gribe den historie (vores fictional inquiry scenarie (Dindler & Iversen 2007)), som vi havde skrevet specifikt til workshoppen. Deltagerne greb ikke historien på en måde, som vi havde ønsket og forestillet os, hvilke pludselig satte nogle krav til os som facilitatorer af workshoppen. Det vil sige, at den metode og de teknikker vi havde valgt fungerede ikke nøjagtigt som planlagt i praksis, og vi måtte improvisere ved at bevæge os væk fra historien.

Vi oplevede et breakdown i forbindelse med udviklingen af vores prototype. Vi var hurtige til at beslutte os for, at vi ville lave det, som vi kaldte for en “Overskudskalender”, hvor alle familiens planer blev lagt ind, og som skulle gøres interaktiv med forskelligt lys. Under vejledningen kom vi frem til, at det var nødvendigt for os at iterere forfra om vores designkoncept, eftersom vi var for hurtige til at lægge os fast på ét koncept frem for at have flere idéer i spil. For at løse dette breakdown, valgte vi at påbegynde en idégenerering, hvor hvert gruppemedlem over en weekend hver for sig skulle finde på 20 idéer ud fra indsigterne fra vores workshop og vores feltarbejde. Således fik vi flere kvalificerede idéer i spil.

Et andet og åbenlyst breakdown har vi oplevet på grund af situationen med coronavirus. På grund af situationen med coronavirus var vi nødsaget til at gennemføre workshoppen remote, og derfor savnede vi i gruppen muligheden for at give workshopdeltagerne nogle artefakter, som de kunne bruge til at tænke med under workshoppen. Dette er ikke ensbetydende med at workshoppen gik dårligt,  for vi fik stadigvæk nogle resultater og indsigter med fra workshoppen. Det, som vi kan tage med fra denne oplevelse er, hvordan vi kan tilrettelægge en workshop anderledes i fremtiden.

Löwgren & Stolterman

I forlængelse med Schöns teori om reflection-in-action og reflection-on-action har vores overvejelser vedrørende etnografi- og designmetoder været med til at udvikle vores design ability (Löwgren & Stolterman 2004). Löwgren og Stolterman karakteriserer design ability med begrebet constructive intentional intelligence (Löwgren & Stolterman, s. 45-46), som de beskriver således: “First, it points out that a designer is supposed to be constructive, in the sense of being creative and innovative. Second, it puts a strong emphasis on being intentional, that is, consciously trying to achieve change in the world.” (Löwgren & Stolterman 2004, s. 46). De tilføjer desuden: “[…] design intelligence is also about creativity, composition, judgment, and intentional change” (Löwgren & Stolterman 2004, s. 46). Design ability er således en designers evner til at være kreativ. Denne evne er her især karakteriseret ved at være intentionel fra designerens side. For at udvikle denne intelligens er det vigtigt at konstant reflektere over sine valg (Löwgren & Stolterman 2004, s. 45). 

Löwgren & Stolterman skriver også at “[…] we can never expect a design process to lead to the optimal or correct design” (Löwgren & Stolterman 2004, s. 55), men at design i stedet kun kan lede til et tilstrækkeligt design. Dette oplevede vi især i forbindelse med vores brugerevalueringer, hvor der var delte meninger omkring appens anvendelse. Familiernes holdning var ambivalente omkring inddragelse af interaktion med appen i forhold til forældredebatten omkring børns skærmtid. Her blev der, til trods for at forsøge at mindske børnenes interaktion med appen, foreslået interaktive spil for at lade appen henvende sig til børnene og involvere dem i højere grad. Derfor implementerede vi to eksempler på interaktive spil i appen, men bibeholdte de tidligere aktiviteter som ikke krævede interaktivitet. Med dette erkender vi, at det ikke er muligt at lave et perfekt design og vi derfor i stedet på bedste vis forsøger at optimere oplevelsen med appen mest muligt.

Litteraturliste

Dindler, Christian, og Ole Sejer Iversen. “Fictional Inquiry—Design Collaboration in a Shared Narrative Space”. CoDesign 3, nr. 4 (december 2007): 213–34. https://doi.org/10.1080/15710880701500187.

Floyd, Christiane. “A Systematic Look at Prototyping”, 1984.

Hampton-Smith, Sam. “The Designer’s Guide to Gestalt Theory”. Creative Bloq. Set 8. maj 2020. https://www.creativebloq.com/graphic-design/gestalt-theory-10134960.

Lim, Youn-Kyung, Erik Stolterman, og Josh Tenenberg. “The Anatomy of Prototypes: Prototypes as Filters, Prototypes as Manifestations of Design Ideas”. ACM Transactions on Computer-Human Interaction 15, nr. 2 (juli 2008): 1–27. https://doi.org/10.1145/1375761.1375762.

Löwgren, Jonas, og Erik Stolterman. Thoughtful Interaction Design: A Design Perspective on Information Technology. The MIT Press, 2007. https://doi.org/10.7551/mitpress/6814.001.0001.

Norman, Donald. The Design of Everyday Things. Mit Press Ltd, 2013.

Schön, Donald. Educating the Reflective Practitioner. John Wiley & Sons Inc, 1987.

1a. Nabo/bydelsfællesskab

1. Fælles gruppe der er tæt på, hvor man bor, hvor man kan hjælpe hinanden, f.eks. kan hente hinandens børn, passe hinandens børn eller invitere på aftensmad.
2. Hvis en person alligevel skal ned til vaskeriet, kunne personen skrive på appen at han/hun kunne tage andres tøj med. 
3. Madlavning og madplaner på baggrund af alder og præferencer.
   1. Forskellige perioder af livet kræver måske forskellige næringsstoffer.

1b. Service hvor man bestiller folk (eventuelt bare lokalområdet) til at udføre hverdagspligter.

1. GoMore-princip hvor man stiller sig til rådighed eller søger om hjælp.

Fordele: 

• Én af mødrene vi snakkede med fortalte, at hun for tiden så det som en pestilens at lave mad, fordi hun hellere vil bruge tid med sine børn. Så i forhold til madlavning, så ligger opgaven stadigvæk hos forældrene at lave mad, men man kan potentielt alligevel føle, at man bliver aflastet, da man har mulighed for nemt at finde opskrifter og madplaner og finde opskrifter på mad, som ikke tager lang tid at lave. 
• Man kan blive inviteret på middag og dermed blive aflastet.
• Aflaste hinanden.
• Kan støtte lokalsamfundet.
• Social kapital.
• Selvom man bor på landet og har langt til nærmeste nabo, kan man godt være med på grund af radiusfunktionen.

Ulemper: 

• Kræver nogle forudsætninger. F.eks. At der er stemning for at hjælpe hinanden. 
• Minder meget om Facebook-grupper.
• Kræver mange brugere for at kunne fungere optimalt.
• Fremmed i hjemmet, tryghed, sikkerhed.
• Hvis man selv vælger hvilken radius man vil modtage og sende oplysninger til, kan man blive ekskluderet hvis man bor på landet. 

2a. App der kan hjælpe med at gøre hverdagsting såsom tandbørstning sjove

1. Eventuelt med vuggevise eller lignende som kan hjælpe med at få børnene til at sove.
   1. Udvidet med statistikker over søvnmønstre.
   2. Eventuelt gamification.

2b.  En app der hjælper med at inddrage børn til at hjælpe med praktiske ting (fra interview blev der sagt at børnene godt kunne hjælpe med f.eks. at hænge vasketøj op, men at hastigheden blev således sat ned).

Fordele:

• Vil kunne hjælpe hele familien i forhold til at få tingene til at glide lidt nemmere.
• Kan få stressende pligter til at føles mindre stressende.
• Sprede gode metoder.
• Kan gøre at man undgår flere konflikter.

Ulemper:

• Vil kunne finde tilsvarende inspiration andre steder, for eksempel på Facebook eller lignende.

• Ville ikke nødvendigvis give mere tid i hverdagen.
• Vi skal agere eksperter.

3a. Musikterapi-app og mediationsapp kombineret.

3b. En digital kurv/beholder (på en app eller sådan noget): til gode og dårlige tanker, én til gode tanker og én til dårlige tanker. 

Fordele:

• Kan fungere som et mentalt redskab til at få forældrene til at arbejde med de positive og negative tanker og komme ned i gear. 
• Kan potentielt være med til at gøre, at forældrene lærer at lægge deres energi de “rigtige” steder og fokusere på de vigtige ting.
• Kan være tilpasset den enkelte familie.
• Fokus på det positive frem for det negative.
• Visualisering/symbolsk det der med at smide de “dårlige” tanker ud.
• Der findes studier af at musikterapi og meditation kan være gavnligt for ens mentale helbred. 
• Hvis vi beslutter os for, at det skal være denne løsning, så har vi mulighed for selv at eksperimentere med musik/lyd i Audacity.

Ulemper: 

• Der findes i forvejen mange meditation og musikterapi apps.
• Kan være tidskrævende for en travl familie.
• Kritisk tilgang til alt der omhandler terapi.

4a. Overskudskalender

1. Kalender der skaber overblik til forældre med en travl hverdag.
   1. Dette kan eventuelt gøres gennem farvekodning af dagene, så det bliver mere overskueligt hvilke dage der er pressede samt hvilke dage der er mere tid til sig selv og pligtfrie aktiviteter.
2. Kan eventuelt udvides så vi tilføjer en nøglering.
3. Mentalt redskab til at skabe overskud.
   1. Meditation.
   2. Motivation.
4. Daglig notifikation omkring travlhed og mentale redskaber til at hjælpe.
   1. Visualiseres i form af en figur der enten løber eller går.
5. Appen er en selvstændig kalender der skal erstatte brugerens nuværende.
   1. Udarbejdes i Figma.
6. (Forskellige grader af belastning afhængig af aktiviteten).
   1. Kan afgøres ved hjælp af smileyer.

Fordele:

• Nemt at få indblandet nye tiltag fra de ovenstående idéer.
  • Som f.eks. at få børns alder ind i kalenderen så kalenderen kan give råd til hvad der vil være givende for barnet.
  • Meditation.
  • Gamification.
• Vi behøver ikke at agere eksperter.
• Der er ikke krav om en vis mængde brugere for at kunne fungere.
• Vil kunne gavne forskellige personlighedstyper, på forskellige måder. Så hver person/familie kan bruge den på den måde der passer dem.

Ulemper:

• Vil kræve tid fra brugeren for at få skrevet input i kalenderen
• Funktioner minder om noget man har set andre steder. 

Vi har hver især udvalgt fire af vores egne idéer fra vores idégenerering, hvorefter vi har gennemgået dem én efter én og diskuteret fordele og ulemper ved hver idé. Vi har diskuteret, hvilke ting der er muligt for os at gøre rent praktisk i forhold til at udvikle en prototype. Vi har herefter farvekodet de forskellige idéer. Hvis andre idéer minder om eller er identiske med ovenstående idéer, har de fået de samme farver. Idéer, som vi alle er tilhængere af, har fået grønne farver, idéer som vi i fællesskab har besluttet ikke ville være gavnlige eller kunne fungerer i praksis har vi gjort røde/rødbrune.

Martin

• Mentalt redskab der hjælper med at overskue hverdagen og med at overkomme situationer, som ikke foregik efter planen
  • Kalender
  • Skema
    • Hvis far skal gå hjemme
      • Hvad vil det bedste være at gøre
        • F.eks. vaskemaskine kl 4
  • Baby oversigt
    • Hjælp til hvornår man skal hvad (Hvornår man typisk skal brystføde, madde osv)
      • Når dit barn er 3, dit barn skal kunne dette og dette
    • Sammen med kalender
      • Kender alderen på barnet. 
  • Tracker
    • Amning
    • Vægtkurver
    • Lidt ligesom sundhedshedsplejerske. Sundhed.dk
    • Man kan indtaste fra den og den tid ammede hun
      • Er det her normalt. 
      • Eventuelt sundhedsplejersken
    • Man er nervøs for om man gør det rigtigt. 
    • Overskue hvornår og hvad man skal gøre 
  • En app der kan gøre opmærksom på det samme som mange af børnebøgerne kan
    • Kan samle de væsentligste ting
  • Eventdel
    • Barnet kravlede første gang
    • Barnet rullede første
    • Gamification – Video, billede, achievements

• Kommunikation, forventningsafstemning og information
  • En par app
    • Hjælpe med hvordan man skal håndtere de svære situationer forældrene imellem
  • Taskuddelings app
    • Mange ”personlighedsprofiler” ville elske at have en metode til at uddele opgaver, så man ikke hele tiden skal blive bedt om at gøre det fra sin partner. 
    • En god kommunikator 
  • Kan kombineres med skema/tracker/kalender
    • Man kan se i kalenderen hvem der skal gøre hvad hvornår.
• En platform til at samle al kommunikationen mellem forældre, bedsteforældre, børn osv.
• Praktiske ting
  • Socialt netværk
    • Messenger og mange andre ting kan nødagtigt det samme
  • Man kan tilføje de personer inden for netværket som har noget med børnene at gøre
    • Det bliver for teknisk. 
  • Bofællesskab og nabofællesskab
    • Fælles gruppe der tæt på hvor man bor kan hjælpe hinanden, f.eks. kan hente hinandens unger, pasning eller inviterer på aftensmad 
      • ”Er der nogle i fællesskabet på torsdag der kan hente mine unger”
    • For naboskaber kan der måske være et ratingsystem

• Acceptere at man ikke kan nå alting og at man må ofre
  • Man kan omvendt også blive dømt for at være ”for perfekt”. 
  • Kan kombineres med kalenderen. En forældreprofil kan skrive ind hvor presset man føler sig (er man sårbar (rød)) kan partneren se at han/hun måske skal tage over
    • Man kan bare lade være med at bruge denne funktion hvis den bliver 
    • Nemmere at ”bede om hjælp” hvis partneren kan se at ens partner har overskud.
    • Se hvad hinanden har brug for. 

• Noget overtager nogle opgaver, men kun nogen gange. Forældrene gav udtryk for, at de syntes, at det var ok, at de skulle lave nogle praktiske ting.
  • Noget til at hjælpe børn med at slappe af og sove
    • Babyalarm der kan 
  • Søvnmønster
    • Noget der fortæller hvad der er normalt
    • Man kan som forældre føle at ens barn får alt for lidt søvn i forhold til hvad der står i nogle bøger. Hvis man kunne skrive ind og tracke søvn i forhold til ”hvad der er normalt” og om man skal bekymre sig ville det hjælpe.
    • Tracke søvnfaser 
  • Mange siger at lys virker til at få børn till at sove
    • Men det virkede meget sjældent for denne forældre
  • Guidning og gode råd til pligter og børn
    • F.eks. mad til babyer
    • Tips og tricks fra andre forældre 
      • Kunne have været rart at vide hvor meget legetøj fylder
      • Ideer til indretning af små rum. 
    • Link til forskellige sider hvor man kan søge informationer
  • De skrev en masse ting ned på papir i starten
    • Skrev vægtkurver i excel
    • Amning, søvnmønster. 
    • Kunne hjælpe at have en app til at tracke disse ting for en
• App som go-more til ansættelse af huslige opgaver.
  • Ikke noget med børnene, da man ikke gider at have fremmede til at skulle passe sine børn
  • Hvis man skal have lavet mad, vasket tøj osv. Kunne man hyre en person til at gøre dette for sig.
  • Hvis en person alligevel skal ned til vaskeriet kunne personen skrive på appen at han/hun kunne tage andres tøj med.

Lasse

1.   App til at samle forældre og udveksle erfaringer

2.   App til at kommunikere pligter med sin partner i form af fastlagte aktiviteter

3.   App til at samle forældre med henblik på fælles aktiviteter sammen med børn

4.   Remote babyalarm så man kan forlade huset, men stadig overvåge barnet

5.   Service hvor man bestiller folk til at udføre hverdagspligter

6.   App der husker en på med at bryde og opretholde vaner

7.   App som folk tilmelder sig og i fællesskab forsøger at vise det uperfekte

8.   App som hjælper med at prioritere pligter

9.   App med vuggevise el.lign. som kan hjælpe med at få børnene til at sove

–          Udvidet med statistikker over søvnmønstre

10.   App til lokalområdet hvor man kan hjælpe hinanden med pligter og børnepasning

11.   App med meditationsøvelser rettet mod børnefamilier

12.   Værktøj til at berolige børn under maden

13.   App der kan hjælpe med at gøre hverdagsting såsom tandbørstning sjove

14.   App med arbejdsopgaver til børnene og belønningssystem i form af eks. ekstra iPad-tid

15.   Virtuel person i app som børnene kan tale med

16.   Dagbog som stiller spørgsmål for at evaluere og indsamle statistikker omkring ens adfærd

–          Kan vise hvad man kan arbejde på

17.   App der kan vise aktiviteter for familien i lokalområdet

18.   Madapp der foreslår (børne)retter på baggrund af alder og præferencer

–          Næringsstoffer til forskellige perioder af livet

19.   App der kan hjælpe med at stille spørgsmål overfor hinanden i tosomhed; feelingstick

20.   App hvor børnene kan planlægge legeaftaler og forældrene kan godkende dem

Michael

• Mentalt redskab der hjælper med at overskue hverdagen og med at overkomme situationer, som ikke foregik efter planen

–      En app hvor forældre kan dele videoklip med råd og tricks (forældre tik-tokJ).

–      En platform udarbejdet i samarbejde med fagfolk (f.eks. psykoteraput) der deler råd og muliggør at sparre med hinanden.

–      En app med en podcast-lignende funktion hvor børnefamilier deler lydoptagelser med hinanden. Formålet med dette er, at familierne bliver delt ind i mindre grupper hvorfra man har mulighed for skabe debat om noget relateret til f.eks. børnepasning. Det skal ses som underholdning, men indholdet skal være relevant. Således kan forældre både blive oplyst om at andre familier har tilsvarende problemer, men vil i fællesskab kunne komme frem til eventuelle løsninger.

• Kommunikation, forventningsafstemning og information

–      En slags forventningsafstemnings-app der hjælper med at belyse/tydeliggøre udfordringer for børneforældre. Ved at erkende sine problem/udfordringer, først derefter kan man arbejde på at blive bedre.

–      Familiekalender som app der samler kommunikationen intern i familien. Skal være designet sådan at det er nemt for børn at anvende, mens forældre skal have en forældre-adgang, hvor disse har andre muligheder end børnene.

–      Familiekommunikations-app hvor børnene selv kan være med til strukturere deres (og dermed) forældrenes hverdag. En funktion på appen kan f.eks. være at børene logger på og angiver hvornår de vil hentes fra SFO’en eller hos en legekammerat.

–      En app som er bindeled mellem forældre og institution(er) som løbende fortæller hvordan ens barn dag har været og belyse eventuelle udfordringer.

• En platform til at samle al kommunikationen mellem forældre, bedsteforældre, børn osv.
• Praktiske ting

–      En platform der forbinder institutioner, bedsteforældre, forældre og nære venner. Således hvis der f.eks. opstår ekstra arbejde eller forældrene ikke har mulighed for at hente sit barn, så kan andre træde til og hjælpe.

–      En app der hjælper med at inddrage børn til at hjælpe med praktiske ting. (fra interview blev der sagt at børnene godt kunne hjælpe med f.eks. at hænge vasketøj op, men at hastigheden blev således sat ned).

• Acceptere at man ikke kan nå alting og at man må ofre

–      En platform hvor man skriver de ting ned man ikke nåede, og arbejder fremadrettet med at acceptere og realisere sine fremtidige planer.

–      En platform hvor man deler sine oprindelige forventninger samtidig med udfaldet det dette. Således er meningen, at skabe et fælleskab hvor folk kan se at de ikke er alene om bestemte ting. f.eks. at opgive ting og indse at man ikke kan nå alt hvad man ønsker.

–      En app der indeholder citater fra folk som deler deres udfordringer omkring prioritering af tid netop i forbindelse med at blive forældre.

• Noget overtager nogle ting, men kun nogen gange.

–      En app hvor man kan videregive huslige pligter, som ikke er rettet mod børnepasning. Det kan være hjælp til at slå en græsplane, levering af indkøbsvarer eller noget helt tredje. 

–      En tjeneste-app mere som en slags nabohjælp eller lignende. Det essentielle er, at for hver gang man har gjort en tjeneste for andre, så skal de gengælde dette ved at gøre en tjeneste for vedkommende. Noget for noget koncept.

–      En app der motiverer børn / forældre til at udføre f.eks. huslige pligter, således der kan bruges mere tid andre steder.

–      En app som belyser de muligheder som allerede findes i forhold til at skaffe hjælp til visse opgaver/pligter.

• Et netværk hvor det er ok at vise det uperfekte. Det er ok nogle gange ikke at være perfekt, ikke at have ryddet op før man får gæster osv.

–       En platform hvor man kun kan dele uperfekte ting. Det kan være et rodet værelse, en skæv banankage lavet med ungerne, eller en sovende mand kl 19:00 på sofaen. Formålet er sprede budskabet om at selvom man ikke lever et liv efter Instagrams ABC, så kan man stadig godt være lykkelig.

–      En platform hvor forældre deler oplevelser/historier fra deres liv med afsæt i et ”uperfekt liv”. Andre forældre kan således læse disse historier (lidt ala Jodel), og skrive kommentar til disse. Men udgangspunktet er at man agerer anonymt.

–      En app der spiller på det humoristiske aspekt, hvor folk deler indhold omkring hvordan de troede ting ville forløbe kontra hvordan det i virkeligheden er.

–      En app hvor folk kan samles om netop vanskeligheder/udfordringer ved at blive forældre. Således kan forskellige perspektiver/erfaringer føre til debat der kan være gavnlig.

Amalie

• Indsigt: kommunikation, forventningsafstemning og information.
  1. Idé: et design af en art som hjælper med at kommunikere både overfor dem selv, for hinanden og gerne også til børnene, hvad forældrene har lyst til at gøre, og som dermed kan hjælpe dem til at prioritere dette.
  2. Hvordan kan det se ud: et system, hvor man kan skrive ind, hvad man godt kunne tænke sig at foretage sig både sammen som familie, som par og alene. Eller man kan vælge i form af ikoner. Så kan ens partner se, hvad man har behov for, og så kan man i fællesskab hjælpe hinanden med at prioritere at få det til at ske. På samme tid kan man sige, at det bliver til en måde hvorpå man kan forventningsafstemme og hermed tilpasse sig hinanden.
  3. Formål/hvorfor er idéen relevant: fordi forældrene vi snakkede med gav udtryk for, at det var vigtigt med en tydelig kommunikation mellem hinanden, forventningsafstemning og information.
• Indsigt: mentale redskaber til at komme igennem hverdagen.
  1. Idé: en digital kurv/beholder (på en app eller sådan noget) til gode og dårlige tanker, én til gode tanker og én til dårlige tanker. Man kan skrive sine positive tanker ned og putte dem i en beholder og gemme dem til senere. Man kan skrive de negative tanker ned og putte dem i en anden beholder og underskrive en “kontrakt” med sig selv om, at de negative tanker blev puttet i den beholder, fordi man ikke har brug for dem i sin hverdag. Hvordan skal man så kunne arbejde med de her tanker på en konstruktiv måde og hvad skal man kunne bruge dem til i sin hverdag?
  2. Hvordan kan det se ud: man kan lave en app til mobil eller laptop, hvor man designer sin egen beholder/kurv (eller vi kan designe det for brugeren) til de to slags tanker. Så skriver man tanken ned og så kan man trække den over i den kurv, hvor man mener tanken høre til. Så kan man gøre sådan, at man kan se, at mængden af positive og negative tanker vokser. Man kan også have mulighed for at tilknytte minder til tankerne i form af billeder. Så hvis man en dag har brug for noget opløftende, så kan man gå ind i sin positive kurv og kigge tilbage på den dag, hvor man spiste is i haven med familien og solen skinnede og man havde det dejligt. Måske man kan have en funktion, hvor systemet registrerer, hvis man konstant bliver ved med at smide de samme dårlige tanker i kurven, så kan den poppe op som meddelelse og være sådan “hov du, hvorfor bliver du ved med at tænke det her? Gør lige noget ved det”.
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant: for både at komme af med frustrationer og for at have mulighed for at sætte ord på de gode ting og lade dem fylde i stedet for. Måske det kan være med til at gøre, at man nemmere kan komme igennem hverdagen. Positiv psykologi :-).
• Indsigt: mentale redskaber til at komme igennem hverdagen. Dermed kan det fungere som et mentalt redskab.
  1. Idé: samme idé som ovenover, men i stedet for at skulle skriver tanker ned (det kan måske nemlig blive for omstændigt og tidskrævende i en i forvejen travl hverdag), så kan man have en variation idéen, hvor man klikke på den positive kurv, når man ved, at man har tænkt noget positivt, for eksempel “ah, hvor var det en dejlig lasagne vi fik til aftensmad” eller “jeg fik ikke støvsuget i dag, men det er faktisk helt i orden, for i stedet for læste jeg en bog med mit barn” eller “i dag har vi været ude i det gode vejr”. Hver gang med klikker på hver enkelt kurv, så tæller systemet, hvor mange gange man har klikket, og på den måde bliver det gjort op, hvor mange henholdsvis positive og negative tanker man har. Men det behøver ikke at være en dårlig ting, at man har mange negative tanker i sin kurv, for det kan også være et tegn på, at man faktisk er rigtig god til at skille sig af med dem og få ryddet ud.
  2. Hvordan kan det se ud: man har en beholder/kurv. Man kan måske også smide ikoner eller emojis i kurven, som afspejler ens dag. Når ugen er slut, så kan man måske bede om at få en “opgørelse” over, hvordan ens uge generelt har været.
  3. Formål/hvorfor er idéen relevant: for både at komme af med frustrationer og for at have mulighed for at sætte ord på de gode ting og lade dem fylde i stedet for. Måske det kan være med til at gøre, at man nemmere kan komme igennem hverdagen. Positiv psykologi hehe.
• Indsigt: mentale redskaber til at komme igennem hverdagen.
  1. Idé: en kombination af idé 2, og en “dagbog” hvor man samler point. Altså man behøver ikke decideret at skrive dagbog, men det kan være et system/design, hvori der ligger nogle “indkodede følelser”, som man hver aften kan klikke af, alt efter hvordan man oplever, at ens dag har været, altså hvilke følelser ens dag har været styret af. Hvis man kan se, at man har haft en dag, som har været domineret af negative følelser, så kan det være på tide at tænke “hmmm, måske det var på tide, at jeg smed nogle af de negative tanker og oplevelser i min digitale beholder/kurv for negative tanker?”.
  2. Hvordan kan det se ud: en side med følelser plottet ind, nogle følelser, som brugeren selv opretter. Man kan hele tiden tilføje nye følelser og genbruge de samme.
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant: sådan som jeg har forstået det, så kan det være meget de samme tanker og følelser der går igen i sådan en travl hverdag med en familie og de samme tanker om hverdagen. Igen er det det her med at komme de negative tanker til livs og arbejde med dem og få dem ud af sit liv og i højere grad lade sig styre af de positive tanker.
• (Lavet i fællesskab med mor) Indsigt: mentale redskaber
  1. Idé: Pulsmåler, når pulsen blev for høj på et uhensigtsmæssigt tidspunkt, hvis pulsmåleren er koblet til ens telefon, så den kan give en alarm, når man skal til at slappe af. Den minder en om det inden det sker, altså inden man reagerer uhensigtsmæssigt over for familien. Registrere de fysiske og anatomiske ting der sker i kroppen inden man eksploderer. Siger hun før har haft fysiske advarsler inden hun har reageret uhensigtsmæssigt.
     • Skulle appen kunne indeholde noget andet? Fysisk niveau: måske kunne måle ens træthedsskala, så den kan fortælle at i dag er sandsynligheden for at du er træt meget stor. Så risikoen for at reagere uhensigtsmæssigt, fordi du har sovet dårligt.
     • Selv gå ind og taste ind hvor mange gange man har været oppe om natten. Siger hvis hun har været vågen mange gange om natten er lunten meget kortere. Så hvis man kan skemalægge og monitorere det og den kan give én en påmindelse om at du skal gå før i seng, fordi sandsynligheden for at du er i søvnunderskud er stor. Den kan registrere hvornår man går i seng. Lavpraktisk: skema hvor man taster ind man går i seng og om morgenen kan man skrive ind, hvor mange gange man har været vågen.
     • Lyden: skal ikke sige mere end et ‘bing’. Ingen alarm som man skal stoppe, for det er irriterende.
     • Firkanten er skærmen. Den viser ugedage i søjlediagram. Forskellige farver efter hvor meget søvn man har fået. Rød betyder at man ikke har fået meget søvn. Orange er bedre og så stiger den i højden. Blå betyder at man får den søvn man skal, vokser stadigvæk. Hvis hun klikker på den orange kan hun gå ind og se specifikationer på hvornår hun er gået i seng osv. Så søjlediagrammet er overblikket.
     • Hvis man udfylder en dag kan det være det står som en række spørgsmål. Mandag, første kolonne: går i seng kl. x. antal gange vågen, hvis man kan huske det. Vågen pga hvad, det kan være børn, bevægelse, sygdom, dårlig stilling osv. Falder som regel hurtigt i søvn pga børn, men hvis man ligger og vender og drejer sig er man vågen i længere tid. Skrive hvornår man står op, lure og sådan. Det man har udfyldt skal munde ud i en algoritme som giver diagrammet fra før. Appen skal beregne søvnkvaliteten ud fra dataen i skemaet. Moderen er klar over det bias der kan være, når man selv udfylder, så hvis det bare var noget der målte af sig selv kan det være mere præcist. Man kan også sove dårligt fordi man ligger og bekymrer sig, hvilket er en anden side af det.
     • Hun siger det kunne være sundt for hende at kunne monitorere sin søvn noget mere for mere overskud og få overblik over sin søvn, og det er ikke smart at få for lidt søvn, siger hun. Tror at der er mange forældre der ikke tænker over det. Mener man er en dårligere forælder når man er træt.
• (Lavet i fællesskab med mor) Indsigt: Noget overtager nogle opgaver, men kun nogen gange. Forældrene gav udtryk for, at de syntes, at det var ok, at de skulle lave nogle praktiske ting. Billedet nedenunder er et billede af familiens nuværende madplan.

• Idé: en platform, hvor familier kan dele opskrifter, madplaner og madinspiration med hinanden. Når man laver mad, lave store portioner, lav til fryseren. Rugbrødsdage. Rester fra dagen før. Genbruge det man alligevel har stået og lave og have søde forældre der laver mad til fryseren, nemme retter. Meal prepper i løbet af dagen fordi hun går hjemme på barsel. Bruger noter på sin telefon til at have opskrifter på. Bruger son Google-app og taster “Nemme retter til børnefamilien” og gemmer dem på sine noter. Kan finde på at bladre dem igennem når hun skal lave madplan. Har idéer til madplan i noter på sin telefon. Ting hun ved er nemme at lave. Når hun mangler inspiration går hun ind og kigger på de opskrifter hun har gemt eller har prøvet før, eller spørger naboen om, hvad de skal have for at få inspiration. Ide: dele opskrifter og madplaner som en platform. Platform hvor man som forældre/familier kan dele madplaner, siger hun. Moderen tænker meget i kødet, kødet giver moderens base tænker meget over det. Vil også gerne have kødfri dage. Der skal være fiskedag, kyllingedag, okse osv og kødfri.
• Hvordan kan det se ud: Forslag: at man har kategorier til forskellig slags mad på platformen. Det skal være med dem der har  børn på samme alder som hende selv. Giver ikke mening med folk der har teenagere, studerende osv.
• Formål/hvorfor er idéen relevant: Moderen hader madlavning for tiden, det er irriterende at lave madplaner og lave mad, for hun vil hellere være sammen med sine børn (hun har ikke noget imod at handle ind).
• Indsigt: Acceptere at man ikke kan nå alting og at man må ofre
  1. Idé: En pyt-knap. Altså en decideret knap man kan trykke på.
  2. Hvordan kan det se ud: det kan være i en app, hvor man har en pyt-knap.
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant: fordi det er ok ikke at være perfekt.
• Indsigt: alle?
  1. Idé: noget hvor børnene også bliver inddraget. Det er vigtigt at forældrene trives, men det er ligeså vigtigt, at børnene trives i hverdagen. Noget hvor man kan evaluere med sit barn måske?
  2. Hvordan kan det se ud:
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant:
• Indsigt: Indsigt: Kommunikation, forventningsafstemning og information
  1. Idé: Et interaktivt “kunstværk”. Dette kan også sættes i forlængelse af idéen om at gøre leg til et element i konceptet.
  2. Hvordan kan det se ud: en app hvor man kan tegne, skrive, male, klippe, klistre osv.
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant: idéen om at bringe leg ind i designet kan måske være en motivationsfaktor og måske det kan være med til at aktivere hele familien.
• Indsigt: Et netværk hvor det er ok at vise det uperfekte
  1. Idé: en platform (som ikke er Facebook), hvor man deler ud af sine erfaringer fra situationer, hvor man har været nødt til at sige “pyt” til at ens hus lignede ét stort rod. Man kan give hinanden tips og tricks og rose hinanden for at være gode til at sige “pyt”. Det kan også være et sted, hvor man får mulighed for at få afløb for sine frustrationer.
  2. Hvordan kan det se ud:
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant:
• Indsigt: Et netværk hvor det er ok at vise det uperfekte
  1. Idé: en platform hvor man kan dele billeder af sit rodede hjem.
  2. Hvordan kan det se ud:
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant:
• Indsigt: ?
  1. Idé: noget der minder om et spil, hvor man kan designe sin egen avatar, som man skal sørge for har det godt og få igennem en dag. Avataren kan være en afbildning af sig selv sådan som man ønsker at ens dag skal være. Så man taster ind, hvad avataren (en selv) skal i løbet af en dag, og så efterhånden som dagen skrider frem, gennemfører avataren de opgaver, som man har sat (for eksempel aflevere børn, tage på arbejde, hente børn, ordne vasketøj, madlavning rengøring osv), så avataren følger ligesom en i real time. Det skal være lavet sådan så avataren befinder sig i “rigtige” omgivelser (job, supermarkedet, i hjemmet osv), som er animeret eller som billeder. Man skal hele tiden kunne følge med i, hvordan avataren har det (husk at avataren er en afbildning af én selv), hvilket betyder, at hvis avataren har fået stillet for mange opgaver for sig selv i løbet af en dag og begynder at føle sig presset, så kan telefonen f.eks vibrere og når man så åbner app’en, så kan man se, at avataren sveder eller giver andre udtryk for, at den er presset –>
  2. Hvordan kan det se ud: … –> hvilket muligvis betyder, at det kan være relevant at app’en skal være forbundet med et wearable, som er forbundet til ens egen krop. Det vil altså sige, at hvis mor/far sveder over at skulle nå noget, så gør avataren det også. For at kunne gøre det i real time, kan det være at det er nødvendigt at tænke noget med GPS ind i det.
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant: for at gøre forælderen opmærksom på, hvornår han/hun er ved at nå et mætningspunkt.
• Indsigt: Noget overtager nogle opgaver, men kun nogen gange. Forældrene gav udtryk for, at de syntes, at det var ok, at de skulle lave nogle praktiske ting.
  1. Idé: den er set før, men en app til at søge rengøringshjælp.
  2. Hvordan kan det se ud:
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant: at aflaste forældrene i hverdagen, så de kan bruge mere tid sammen med deres børn.
• Indsigt: En platform til at samle al kommunikationen mellem forældre, bedsteforældre, børn osv.
  1. Idé: en app med en kalender :-).
  2. Hvordan kan det se ud: mulighed for at vedlægge billeder, måske med en dagbogsfunktion, så man også kan dele med hinanden, hvad man har lavet i løbet af en dag.
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant:
• Indsigt: En platform til at samle al kommunikationen mellem forældre, bedsteforældre, børn osv.
  1. Idé: en fælles kalender, hvor man kobler alle familiemedlemmers kalendere sammen.
  2. Hvordan kan det se ud:
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant:
• Indsigt: mentale redskaber.
  1. Idé: musikterapi-app. En app, hvor man kan sidde og lege med lyde og på den måde komme ned i gear og få slappe af. Lydene skal være specialdesignet til at virke f.eks beroligende eller på anden vis passe til det humør man måtte være i. Man kan jo også have behov for at rase ud. Måske man så kan optage lyden af et raseribrøl, som man så kan sidde og manipulere med. Hvis vi vil afprøve det, kan vi prøve at bruge Audacity til at sidde og lege med vores egne stemmer.
  2. Hvordan kan det se ud: der skal være nogle knapper, altså digitale knapper, som fungerer som en slags tangenter eller strenge man kan spille på. Så kan man skrue op og ned, skifte pitch, tonart osv. Måske man endda kan komponere et lille stykke musik!
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant:
• Indsigt: Acceptere at man ikke kan nå alting og at man må ofre
  1. Idé: en app hvor man kan skrive sine vigtigste prioriteter ned og lagre dem. Man er måske bevidst om, at en bestemt prioritet ikke er mulig i en bestemt periode i ens liv, men så kan man gemme den, og hive den frem på et tidspunkt, når man føler, at tiden og overskuddet er til det.
  2. Hvordan kan det se ud:
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant:
• Indsigt: kommunikation, forventningsafstemning og information
  1. Idé: en app eller en eller anden platform, hvor forældrene kan sende rosende beskeder til hinanden i løbet af dagen.
  2. Hvordan kan det se ud:
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant: fordi det er godt at få af vide engang imellem, at nogen sætter pris på de ting man gør eller at man har nogle flotte øjne.
• Indsigt: mentale redskaber:
  1. Idé: en meditationsapp.
  2. Hvordan kan det se ud:
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant: fordi flere af forældrene gav udtryk for, at de godt kunne tænke sig at have nogle mentale redskaber til at arbejde med sig selv. Derudover var det noget, som psykoterapeuten sagde, da vi snakkede med hende; at meditation kan være en god måde at få kroppen ned i gear på og afstresse, og at det er vigtigt at kunne gøre det.
• Indsigt: mentale redskaber.
  1. Idé: en meditationsapp, hvor man kan meditere sammen med sine børn.
  2. Hvordan kan det se ud: forskellige meditationsprogrammer, hvor man har mulighed for at vælge et børnevenligt program.
  3. Formål/hvorfor idéen er relevant: samme som idé nr. 19 med den tilføjelse, at det er en god mulighed for få mere tid sammen med sine børn + børnene kan have godt af det.

D. 17. april: vi har i dag haft vejledning med vores instruktor, hvor vi præsenterede vores idé til vores designkoncept. Vores nuværende idé om en “overskudskalender” er blevet taget op til revurdering. Under vejledningen er vi kommet frem til, at det er nødvendigt for os at prøve at iterere forfra om vores designkoncept, eftersom vi har været for hurtige til at lægge os fast på ét koncept, fremfor at have flere idéer i spil. Derfor har vi valgt at starte en idégenerering, hvor vi hen over weekenden hver for sig, skal finde på 20 idéer ud fra indsigterne fra vores workshop og feltarbejde. Således får vi flere idéer i spil. 

Dokumentation af aktivitetens forløb med nedslag/særligt vigtige episoder

Vi fik adgang til to forskellige forældregrupper på Facebook, hvor vi fik tilladelse af administrator til at lave et opslag med et spørgeskema vedrørende vores projekt om unge børnefamilier. Dette gjorde vi med henblik på at få et billede af, om indsigterne fra vores feltarbejde også vedrører andre end familierne fra vores feltarbejde. Ved at gøre dette fik vi dermed mulighed for at rekruttere deltagere til vores brugerworkshop. Vi kontaktede desuden familierne fra vores feltarbejde samt én nær familierelateret. Deltagerne i vores brugerworkshop endte således med at være én person fra én af Facebook-grupperne, ét af parrene fra vores feltarbejde samt én nær familierelateret. Responsen på vores spørgeskema bar frugt i en demografisk mangfoldighed blandt deltagerne i forhold til køn og civilstatus, hvilket hjalp os til at skabe et alsidigt billede af udfordringen som ung forælder.

Vi udførte workshoppen ved at blande metoderne future workshop og fictional inquiry. Dette gjorde vi ved at bruge faserne fra future workshop som struktur, mens vi brugte fictional inquiry til at opstille det problem de skulle løse i form af en fiktiv historie. Dette var et bevidst valg fra vores side, eftersom vi gerne ville have vores workshopdeltagere til at arbejde sammen og bruge deres erfaring til at hjælpe os i idéfasen. Vi anvendte fictional inquiry som en metode til at distancere brugerne fra deres normale liv og hverdag, så de kunne tale mere frit, men samtidig bruge den viden de havde om emnet. Under workshoppen anvendte vi værktøjer i form af Facebook Messenger og Google Docs til at etablere en fælles gruppesamtale og diskussion. I forhold til dokumentation af workshoppen har vi tre fælles Facebook-grupper samt et Google Docs til hver af disse. Udover dette fik vi af deltagerne lov til at lydoptage hele brugerworkshoppen, herunder både de fælles diskussioner og diskussionerne ude i grupperne. Som følge af corona-situationen blev vi nødt til at tænke alternativt i forhold til GDPR. Vi blev rådet til af vores instruktor til at modtage en mundtlig accept fra deltageren om, at de accepterede vores betingelser hvad angår personlig data og efterfølgende sende GDPR-dokumenterne ud, hvilket vi gjorde.

De 5 vigtigste indsigter I fik fra at afholde workshoppen/co-design aktiviteten ifht jeres fokus og undersøgelse?

Vores første indsigt, som vi fik i løbet af workshoppen er, at flere af deltagerne ønskede mentale redskaber, som kan hjælpe dem til at overskue hverdagen og med at overkomme situationer, som ikke foregik efter planen. Én af deltagerne nævnte, at hun manglede mentale redskaber “til lige at trække vejret” i dagligdagen, når alting ikke gik som forventet.

Vores anden indsigt er at der hos parrene var fokus på kommunikation, forventningsafstemning og information. Én bruger nævnte, at hun havde brug for at kommunikere tydeligere med sin partner for at få den hjælp, som hun havde brug for. Samtidigt skulle der være en vis forventningsafstemning i ikke at sætte forventningerne for højt for dermed at blive skuffet, når ikke det lykkedes. Der var her bred enighed hos brugerne om, at tiden ikke længere er der i samme omfang, og at man af og til blev afbrudt i sine planer. I den forbindelse var der også enighed om, at dette skulle kommunikere indbyrdes hos parrene for at få hverdagen til at fungere optimalt.

Vores tredje indsigt er et ønske om en platform til at samle al kommunikationen mellem forældre, bedsteforældre, børn med mere. Dette kom eftersom en bruger ønskede mere struktur i sine kommunikationsformer og ønskede derfor en platform struktureret efter relationer; ens partner, venner, bedsteforældre med mere. Platformen skulle være til lavpraktiske gøremål og søge at forbedre flowet i hverdagen i forhold til kommunikation og pligter.

Vores fjerde indsigt er, at deltagerne som forældre blev nødt til at acceptere, at man ikke kan nå alting og at man må ofre. Dette blev sagt i forlængelse af, at en bruger beskrev hvordan tiden til visse praktiske gøremål ikke længere var der, og at man derfor skulle acceptere, at eksempelvis rengøringen ikke var optimal. Der var bred enighed om dette, og i at det var en proces, som skulle arbejde med.

Vores femte og sidste indsigt er at flere af vores brugere søgte et netværk, hvor det er okay at vise det uperfekte. De nævnte, at det er okay ikke altid at være perfekt samt ikke altid at have ryddet op, før man får gæster. En bruger nævnte at det var vigtigt at hvile i sig selv og vise sit hjem frem til trods for, at det ikke er perfekt; eksempelvis i forhold til en opvask, der ikke var blevet taget endnu. Her pointerede deltageren, at det er vigtigt, at man arbejder med sig selv om at blive i stand til at kunne acceptere dette.

De 3 vigtigste indsigter Ifht designmetoder I anvendelse, den fortsatte proces, eller jeres kompetencer som designere?

Den første indsigt ved at afholde en brugerworkshop er, at der undervejs opstod uforudsigelige udfordringer. På trods af grundig forberedelse oplevede vi på flere tidspunkter uforudsete problematikker. Vi havde planlagt workshoppen til seks deltagere, men undervejs sprang to af vores deltagere fra. Dette resulterede i, at de små grupper som de skulle arbejde i under future workshop, kun bestod af to brugere. Vi løste denne problemstilling ved at korte tiden de havde til diskussion i de små grupper ned. Derudover er der nogle udfordringer i forhold til den brugergruppe vores deltagere hører ind under: forældre. Vi oprettede en Doodle-afstemning, hvor deltagerne havde mulighed for at vælge, hvilket tidspunkt passede dem bedst. Workshoppen endte med at finde sted fra klokken 19.00 til klokken 20.30, hvilket var det foretrukne tidspunkt for vores deltagere. Selvom det var det tidspunkt på dagen, som passede vores deltagere bedst i forhold til at have børnene puttede og lagt i seng, opstod der stadigvæk undervejs små komplikationer. Eksempelvis kunne nogle af forældrenes børn ikke sove, hvilket resulterede i, at nogle deltagere undervejs måtte sidde med deres barn eller forlade workshoppen i en kort periode for at putte barnet.

En anden indsigt var de konsekvenser, som det at afholde workshoppen online medførte. Oprindeligt havde vi tænkt, at deltagerne selv skulle nedskrive noter, men vi måtte hurtigt erkende en problematik herved. Flere af deltagerne tog opkaldet over mobilen og havde i forlængelse af dette ikke adgang til computer. Dette betød helt overordnet et kompromis i forhold til, at det derfor ikke var muligt for deltagerne både at skrive notater undervejs og samtidig havde adgang til videoopkaldet. Vi anså ikke dette som et stort problem, fordi vi som facilitatorer også havde adgang til dokumenterne, og derfor kunne skrive notater på deres vegne. Vi havde også tekniske udfordringer, eftersom vi oplevede problemer med at få et webkamera aktiveret. En anden udfordring som blev belyst var at få deltagerne ind i vores gruppesamtaler. Her oplevede vi spildtid, og i enkelte tilfælde måtte vi kontakte deltageren for at få en statusopdatering. Ydermere var der til tider udfald i forbindelsen, hvilket var forstyrrende for hele gruppen. I og med at vi gennemførte workshoppen remote havde vi mulighed internt i studiegruppen at kommunikere “off-site” med hinanden i en anden chatgruppe. Dette tillod os at skrive til hinanden undervejs, hvis der eksempelvis var noget vi var i tvivl om foregik korrekt i aktiviteten, supplere hinanden i at komme videre i workshoppen, at hjælpe hinanden til at holde styr på tiden undervejs i workshoppen med mere. 

En tredje indsigt er, at vi oplevede, at deltagerne havde svært ved at sætte sig ind i det eventyrlige og fantasifulde element i fictional inquiry-metoden. Vi havde planlagt vores workshop med et fictional inquiry scenarie for at få vores deltagere til at kunne være mere opfindsomme uden at behøve at gå for tæt på deres egen hverdag, hvis dette var svært for nogle at snakke om. Vi oplevede dog meget hurtigt, at selvom vi havde givet deltagerne fuldstændigt frie tøjler, faldt diskussion meget hurtigt ind på deres egen hverdag med deres børn. Vi forsøgte undervejs at få deltagerne tilbage til vores mere “eventyrlige” scenarie, men de faldt altid hurtigt tilbage i den realistiske hverdag.

En diskussion af, hvordan jeres indsigter relaterer sig til litteraturen – om den konkrete metode og om co-design processer mere generelt

Third space

Muller skriver i “Participatory Design: The Third Space in HCI” (2009) om third space, som bedst kan beskrives som en grænse mellem to forskellige domæner, to forskellige rum (Muller 2009, s. 4), hvilket han mener er “[…] a good place to look for new insights and understandings, and for syntheses of diverse knowledges into ideas for products and work practices” (Muller 2009, s. 2). Det handler således om at skabe et tredje og neutralt rum, som hverken tilhører designeren eller brugeren, hvor man kan udveksle idéer og tanker på lige fod med hinanden. Ved at mødes med workshopdeltagerne i en online gruppechat, skabte vi en hybrid oplevelse – et third space, hvor vi som workshopfacilitatorer og de som workshopdeltagere mødtes i et domæne der var fælles for begge parter.

Workshoppens siting (Muller 2009, s. 7) har som følge af corona-situationen været begrænset til at være online. For at undgå at deltagerne skulle blive skræmt væk af fremmede online platforme, besluttede vi os for at benytte Facebook Messenger, som vi antog, at alle deltagerne var bekendte med det. Det lykkedes dermed at placere workshoppen “[…] in the locality of the participating group” (Muller 2009, s. 8).

I forhold til hvordan third space relaterer sig til selve konceptet om workshops, ses det i workshoppens evne til at samle deltagere som skal samarbejde, hvilket kræver “[…] mutual education, negotiation, creation of understand, and development of shared commitments” (Muller 2009, s. 10). Vores future workshop bestod af fantasy- og implementationsfasen. Heri havde deltagerne mulighed for på skift mellem to personer og fire personer at dele og i fællesskab diskutere de løsninger, som de var kommet frem til. Kombinationen af forskellige deltageres idéer har derfor ledt til “[…] syntheses of perspectives and knowledges” (Muller 2009, s.10), som hjælper med at identificere generelle behov og løsninger blandt deltagerne. 

Future workshop

Löwgren & Stolterman forklarer formålet med en future workshop som: “The aim of a future workshop is for future users or stakeholders to clarify the common problems in their current situation, create visions about the future, and discuss how these visions could be realized.” (Löwgren & Stolterman 2004, s. 70). Det vil sige, at det i future workshop er brugernes opgave sammen at finde fælles problemer og skabe visioner om fremtiden. Grunden til at vi fandt denne metode relevant i forhold til vores fokus på unge forældre, var at det muliggjorde en større gruppe brugere sammen at fremføre mulige svar på problemstillinger samt at kunne finde realistiske løsninger på dette. Denne metode er en mulighed for at samle flere forældre der sammen kunne diskutere og komme frem til løsningsforslag.

Future workshop er inddelt i tre faser: Critique, Fantasy og Implementation (Löwgren & Stolterman 2004, s. 70).. Af disse tre brugte vi kun to faser, da vi skiftede critique-fasen ud med et fictional inquiry scenarie der byggede på vores erfaring om problemer i børnefamilier vi havde indsamlet under interviews og observationer.

Undervejs blev vi nødt til i fællesskab at ændre små detaljer i vores overordnede plan for denne workshop. Dette skyldes at der opstod problemer, som vi ikke havde forventet. For eksempel kortede vi implementation-fasen ned, da grupperne i sidste del af fantasy-fasen hvor de skulle raffinere den overordnede vision, allerede havde forsøgt at finde måder at “realisere” denne vision. 

Fictional inquiry

Fictional inquiry er en metode,der ifølge Dindler og Iversen muliggør følgende: “The technique creates partially fictional settings, artifacts, and circumstances through a shared narrative. The technique creates a space for conducting collaborative design activities where inquiries are conducted as the participants are urged to imagine desirable futures and are confronted with their everyday practice” (Dindler & Iversen 2007, s. 214). Netop dét at skabe et fælles rum til at gennemføre samarbejdsaktiviteter for at opnå indsigter fra deltagerne har været brugbart. Vores deltagere var hurtige til at drage paralleller til deres egen daglige praksis med de medfølgende udfordringer som følge af blive mor og far. Ifølge forfatterne kan teknikken inddeles i tre faser, som vi har forsøgt at efterleve på bedst mulige måde. I første fase, preparation, formede og formulerede vi formålet med teknikken. Vi lavede en fortælling om et fantasifolk, der havde brug for hjælp til at strukturere hverdagen. Dette var hensigten at vores deltagere kunne relatere sig til. En del af dette scenarie involverede at deltagerne modtog magiske kræfter, der gjorde at de kunne gøre og kreere alt, hvad de tænkte på og ønskede. I anden fase i fictional inquiry metoden indgår en workshop, her benyttede vi os i stedet af  future workshop-metoden. Vi præsenterede deltagerne for vores fortælling, hvorefter deltagerne fulgte future workshop-formen og til sidst evaluerede vi med deltagerne hvilket er sidste fase i fictional inquiry (Dindler & Iversen 2007, s. 217-218).

Fokus:

Skabe overblik i en forandrende livsfase

• Ud fra interviews med familier samt indsigter fra spørgeskemaer, har vi fundet ud af at en af de ting som forældre ønsker mere tid til, er at kunne være sammen med familien uden at tænke på pligter. Pligter er selvfølgelig noget der altid vil være i en normal og travl hverdag, men måden man ser på de hjemlige pligter, såsom madlavning, er noget der vil være muligt at ændre. Ved at have et større overblik over hverdagspligter kan det muligvis skabe en bedre hverdagsrytme. Da der nogle dage er flere pligter end andre, vil det være muligt med større overblik at se, på hvilke dage og områder det vil være muligt at omstrukturere, så der er mindst muligt pres på familien. 

Sammen med vores brugere er forhåbningen derfor og kunne finde løsninger på den problemstilling der hedder: hvordan skaber man mere overblik i hverdagen hos familier i en ny og vanebrydende hverdag med unge børn?

Mindre fokus på pligter, men flytte fokus til noget mere positivt

Metode:

Vi har valgt at benytte os af Future Workshop kombineret med udvalgte dele af Fictional Inquiry

Future Workshop skaber struktureret, systematiseret respons som vi mener vil skabe kvalitativ materiale for vores projekt. Samtidigt former det et social element, som hjælper med at skabe rigere besvarelser. Vi er dog bevidste om, at en sådan metode kan virke uinteressant for vores respondenter og at deres respons derfor vil være præget af dette. For at gøre vores workshop mere spændende og kreativ inspirerende, har vi derfor valgt at inkorporere dele af Fictional Inquiry i kombination med Future Workshop. Vores håb er, at dette skaber et third space i form af et fiktivt miljø hvor deltagerne aktivt er med til at udfolde vores scenarier uden at skulle være begrænset af virkelighedens rammer.

Vi starter derfor – med udgangspunkt i vores feltarbejde – med at opstille en fictional inquiry som erstatter kritik-fasen i Future Workshop. Resten af brugerworkshoppen fungerer dernæst som en alimindelig Future Workshop med fantasy-fasen efterfulgt af implementation-fasen.

I fantasy-fasen er det vigtigt, at deltagerne ved, at al kritik og judgement af forslag skal parkeres for en stund. Alle idéer er velkomne.Brug af metaforer bliver anbefalet som en måde at opsummere og udvikle visionen på (Löwgren & Stolterman årstal, s. 70),

Materialer:

Vi har som følge af Corona-karantænen været nødsaget til at begrænse os til virtuel kontakt uden fysiske materialer. (remote) 

Vores brugerworkshops vil derfor foregå online, hvor vores kontakt til deltagerne vil foregå over et videoopkald i XX. 

Scenarierne i vores Fictional Inquriy vil blive fortalt ved hjælp af tekst, billeder og video.

Respondenterne vil skrive deres besvarelser og arbejde fælles i Google Docs.

Roller og dokumentation:

“The designer is thought of as a facilitator who makes sure that all participants’ view are heard, fruitful metaphors are used, results are documented, and so on.”

Vores rolle som designer er i dette tilfælde at være personen der opstiller scenariet hvori problemstillingen indgår. Derudover skal vi sørge for at alle brugere bliver hørt i deres ideer, samt at skrive spændende indsigter og ideer ned undervejs.

Brugernes rolle er at være idegeneratorer, de finder i grupper ud af nogle løsninger på vores opstillede problem, for derefter at finde frem til de bedste i plenum for at arbejde og raffinere disse ideer.
Til sidst skal de i implementationsfasen i grupper præsentere deres fundne ideer til de andre grupper, hvilket skaber en endelig diskussion. 

Respondenternes arbejde i brugerworkshoppen dokumenteres via tekst i Google Docs. 

Vi vil dokumentere workshoppen ved at foretage screenshots og visualisering af de netop opnåede resultater.

Struktur:

Vi faciliterer den fælles video/voicechat og de efterfølgende individuelle chatrum, som deltagerne opdeles i.

Vores deltagere er oplyst om, at workshoppen vil vare en halvanden time.

Vi starter med at samle alle deltagere i en fælles video/voicechat. Først introducerer vi os for deltagerne, og deltagerne indtroducerer sig for hinanden. Bagefter fortæller vi om brugerworkshoppens opbygning og fortæller vores fictional inquiry (ca. 15 minutter).

Dernæst opdeles deltagerne i gruppe i overensstemmelse med fictional inquiry’s næste to faser. Vi tidsbegrænser hver fase til 15 minutter (i alt 30 minutter). 

Til sidst afslutter vi med en fælles opsamling (15 minutter).

Vi har derfor et spænd på ca. 30 minutter at løbe på til forsinkelser.

Refleksion

• Det overhovedet at have en workspace online skaber third space
• Så snart man begynder at overveje hvad og hvordan man gør som man gør først der bliver det “design”. Hvis man bare prøver en masse, så er ikke i samme omfang design.
• Skrive overvejelser om kun at bruge fictional inquiry i første step
• Det er OK at vi ikke bruger en metoden 1:1 men tilpasser den så den passer i vores situation.

Hvad var feedback – hvad hørte I og lagde mærke til.

• Mere konkret fokus på en bredere målgruppe. Det vil sige, at de ting, som vi allerede ved, dem skal vi spørge mere konkret ind til hos nogle flere familier.
• Kreative med at bruge litteraturen og metoder og teknikker til at inspirere os, nu hvor vi ikke kan tage ud til familierne. Bede dem om at gøre nogle ting i en uge eller noget.
• Pille antagelserne omkring travl/rød og fri/grøn fra hinanden.
• Vi skal være opmærksomme på de antagelser vi kommer med. Vi skal være skarpe på antagelserne, fordi vi interviewer folk som er i en transition og har oplevet at deres verden så anderledes ud end for et år eller to siden. Det er det, vi hører, fordi det er det vi spørger om. Vi skal gå et skridt længere ned. Nu har I valgt at få to børn, så hvad så? Hvordan kan man leve sit nye liv, så børnene ikke er i vejen?

Hvor var fokus og engagementet?

• Fokus var på at indsnævre problemstillingen til én udfordring.

Hvad blev der talt om og ikke talt om (og hvorfor mon)?

• Der blev ikke talt super meget om teori, men vi blev opfordrede til at bruge litteraturen og de metoder og teknikker der er deri for at komme videre i vores proces og til når vi skal snakke med flere familier eller snakke med én af familierne igen.
• Vi fik at vide at vi skulle være kreative i forhold til at fremadrettet kommunikere med relevante personer (på grund af omstændighederne).

Hvor står vi nu, hvilket retninger kan vi gå?

• Vi skal være mere konkrete med vores fokus og finde ud af hvad vi gerne vil arbejde videre med. 
• Derudover skal vi finde en løsning på hvordan vi kommer mere bredt ud i forhold til vores etnografiske arbejde. 

Hvad har vi behov for at undersøge, for at komme videre?

• Vi skal gøre vores målgruppe større, for at få bedre viden omkring hvilke problemstillinger der er mest fremtrædende

• Online pitch med Rachel og Sebastian fra Alm Brand.
• Efter mødet evaluerede vi og snakkede om projektet fremadrettet
• Metode-præsentationer for hinanden
• Vi aftale et telefonmøde d. 20/03 hvor vi arbejder videre ud fra dagens feedback

Spørgsmål:

• Diskuter og afgræns jeres designudfordring – giv bud på hvad udfordringen er udfra det i nu ved om fænomenet i undersøger.
• Diskuter jeres antagelser og forforståelser om fænomenet, og hvordan I kan sætte dem i spil.
• Hvilke spørgsmål søger I svar på gennem jeres feltstudier?
• Hvilke metoder vil I anvende? Og hvorfor disse?
• Hvordan får i adgang til de steder og mennesker I ønsker?
• Hvad vil I observere? Hvor? Hvordan? Hvornår?
• Hvem vil I tale med? Og hvad vil I spørge dem om?
• Hvordan vil I dokumentere jeres feltstudier? Hvorfor?
• Hvordan vil I behandle og analysere jeres data?
• Hvilke etiske udfordringer er der i forbindelse med jeres feltstudier? Og hvordan kan I overkomme disse?

Deliverables:

1. Beskrivelse af jeres problemfelt, samt valg af og begrundelse for metodisk tilgang (research design).
2. 10-20 signaler og temaer i Future Foresight fra jeres desk research og (tidlige) empiriske
   undersøgelser (indsat som screenshots på bloggen).
3. 3 nedslag fra felten, i form af rige beskrivelser, billeder, citater/uddrag fra interviewtranskriptioner, data, mv. som har været afgørende for jeres indsigter fra felten.
4. Mindst 5 væsentlige indsigter fra feltstudierne som bygger på analyser af empiriske materialer, og sammenhænge til fx signaler, temaer, mv. (min. 5 indsigter på Future Foresight).
5. En beskrivelse af jeres (første) vision, begrundet i jeres feltstudier.
6. 1 nutids- og 1-2 fremtidsscenarier der beskriver designsituationen som I arbejder med, samt mulige løsninger.
7. I skal med udgangspunkt i litteraturen kritisk diskutere jeres valg af metode i forhold til det I har fået ud af jeres feltstudier og designarbejde, læg ekstra vægt på en udvalgt metode.
8. Optional: 2-5 simple beskrivelser og visualiseringer tidlige ideer på baggrund af jeres empiriske arbejde.

Opgave 1

Vi har fået den indsigt, at livsfasen fra omkring de 30 år er en sårbar periode, hvor der sker mange ting: man får børn, køber potentielt hus eller lejlighed, man skal finde sig selv på jobmarkedet, være en god ægtefælle med mere. Fra vores interview med en psykoterapeut har vi erfaret, at det ofte er personer i denne fase af livet, som bliver ramt af stress og som kommer til hende for at få hjælp. Derudover gav vores interview med en psykolog indsigt i at præstation og forventninger i høj grad relaterer sig til stress. Psykologen siger: “Kulturen i dag er jo at vi skal hele tiden præstere, og det skal vi også derhjemme. Så hjemmet skal være rigtigt” (Interview 4,  00:16:27), og psykologen uddyber med, at man altid skal have orden derhjemme i tilfælde af at der kommer nogen forbi, ellers vil folk måske synes, at man er en dårlig mor eller en dårlig familie (Interview 4, 00:16:38). Psykologen mener, at man skal tro på sig selv, og at man er en god nok forælder, selvom det måske kan synes vanskeligt, når man sammenligner sig med andre (Interview 4, 00:17:16). Det er også i denne periode i livet, hvor mange nybagte familier danner sig et førstehåndsindtryk af de udfordringer der venter, og dette kan øget presset i hverdagen. Derfor vil vi i vores projekt gerne fokusere på, hvordan man ved gribe ind i denne fase kan være med til at forebygge stress.

Som en del af vores feltarbejde har vi været ude hos to børnefamilier for at observere deres hverdag. Vi har fokuseret på de mundane og helt små praktiske ting, som får hverdagen i en børnefamilie til at hænge sammen. Vores intention var at få et indblik i hverdagen i eksempelvis “ulvetimen”, hvor der ligger en masse udfordringer for netop disse familier. Der er mange mundane ting, som man er optaget af at få gjort i sin hverdag, som gør, at man ikke kan leve op til alle de krav, der er til én, og man må derfor reducere sine ambitioner. Det er strukturen i hverdagen, som belaster og slider folk ned over tid, og vi skal kigge ind i kernen på de situationer, som er potentielt konfliktfyldte, fremfor at fokusere på “hvem har stress”.

I vores feltarbejde har vi observeret familierne i timerne fra omkring kl. 15.30 til børnene var puttet i seng, deltaget i de aktiviteter, som de foretager sig i disse timer, samt interviewet forældrene om deres oplevelse af eksempelvis “ulvetimen”. Vi har hele vejen igennem været opmærksomme på, at når vi kommer to personer og forstyrrer en hverdag, vil det potentielt give udslag i forhold til de data vi, som vi har fået ud af det. Derudover er én af gruppens medlemmer i familierelation med den ene af familierne, hvilket har haft betydning for, hvordan især det ældste barn i familien reagerede på vores besøg. Det vil sige, at dét at vi har været til stede har haft indflydelse på, hvordan situationerne udspillede sig. Af den grund har fik vi ikke nødvendigvis et hundrede procent virkelighedstro billede af, hvordan det plejer at være.

Vi har benyttet os af semi-strukturerede interviewguides, da det er en interviewform, som tillader at holde interviewet åbent, samtidigt med et hovedfokus, vi følger. Vi har efterfølgende aftalt med familierne, at det er muligt at kontakte disse ved tilfælde af spørgsmål. 

Stress er en tilstand, som, hvis den ikke bliver behandlet, kan medføre en række andre sundhedsmæssige problematikker såsom depression og søvnmangel (Kessing, 2019). Psykologen, som vi har interviewet, fortalte at “Langtidsstress er noget af det der dræber allermest” (Interview 4, 00:26:58). Derudover spurgte vi ind til, hvilke sygdomme langtidsstress kan forårsage, hvortil psykologen svarede at “Forhøjet blodtryk og hjertekarproblemer, der er jo alverdens ting” (00:26:47) samt fortalte, at “Det kan give smerteproblemer, psykiske lidelser… det kan give migræne, fordøjelsesproblematikker” (Interview 4, 00:27:25).

Det er vigtigt, at dataen, som vi har indsamlet, bliver behandlet med omtanke, og det er vigtigt for os at holde dataen anonym. Samtidigt har det været vigtigt for os igennem hele processen at være opmærksomme på de etiske overvejelser, som etnografiske undersøgelser medfører. Her er det især de syv “Principles of Professional Responsibility” (American Anthropological Association 2012) der er fremtrædende. Disse omhandler blandt andet åbenhed, ærlighed og tilgængelighed. Vores feltstudier i familierne har en særlig rolle i det etiske aspekt af vores opgave. Der er mange overvejelser man skal gøre sig, når man skal ud i folks private hjem og observere deres dagligdag og interaktion med småbørn. Vi var derfor opmærksomme på brugernes grænser, mens vi samtidigt forsøgte at berige vores observation med relevante data. Derudover har vi anonymiseret familien ved at censurere deres navne og billeder samt undgå at notere specifikke iagttagelser, der bærer risiko for identificering.

Opgave 2:

Opgave 3:

Første nedslag: mor 1 og far 1 – balancegangen mellem familie og pligter:

Familie 1 efter F1 var kommet hjem fra arbejdet og havde hentet børnene (05/03-2020)

Da vi spurgte forældrene om den største udfordring, de oplever i hverdagen, svarede M1, at hun syntes, at den lå i balancegangen mellem deres huslige pligter og deres samvær med børnene: “Det mest udfordrende det er den der balancegang med at få det hele til at balancere med, du har, altså vi har nogle pligter når vi kommer hjem, vi skal have fikset, vi skal have ordnet, vi skal have styr på, og så plus du faktisk kan have en datter som har haft en rigtig hård dag og en rigtig dårlig dag og egentlig bare har brug for at mor lige sætter sig ned og holder om hende og ser noget iPad, eller mor sætter sig ned og leger. Men samtidigt så har jeg en søn som jeg ikke har nået at give mad inden de kom hjem så han skriger også fordi han skal have mad og herudover har jeg også en mand og mig selv som er sulten som jeg også skal have lavet mad til. Og det der med, vasketøjet det står også er vådt udenfor og jeg har en hund som har været inde hele dagen” (Interview 1, 14:29). Hun uddyber, at hun “[…] desværre bare med to børn ikke er herre over, at det lige bliver som jeg egentlig lige havde planlagt at det hele der kommer til at forløbe” (Interview 1, 15:15). Herefter beskriver hun, hvordan der ikke længere er lige så god tid til huslige pligter, såsom rengøring og at kompromisser som disse, er svære at acceptere i hverdagen (Interview 1, 16:55). 

Forældrene er ligeledes enige om, at deres kvalitetstid med børnene i høj grad foregår i forbindelse med de huslige pligter, som skal udføres. Dette ses blandt andet under madlavningen: “[…] selvom jeg laver mad prøver jeg at være med og interagere så godt jeg kan” (Interview 1, 03:33). Dette gælder også for tøjvask, hvor de, som de selv beskriver, fælles “[…] får gjort noget sjov ud af det” (Interview 1, 23:17). Dette viser deres forsøg på at integrere deres pligter med børnene. I forbindelse med dette beskriver de hvordan “[…] alt går langsomt” (Interview, 17:26), eftersom de altid skal værne om børnene i deres daglige gøremål.

Forældrene har samtidigt været nødsaget til at opgive fælles aktiviteter såsom badminton, tennis og fodbold, eftersom de beskriver, at de er “[…] nødt til at gøre det parallelt, altså vi er nødt til, at det kun er en af os der kan komme afsted af gangen, fordi den anden skal være hjemme for at lytte til børnene” (Interview 1, 19:21). 

Andet nedslag: mor 2 og far 2 – meget at holde styr på for M2 under madlavning

M2 under madlavning samtidigt med at hun tager hånd om sine børn (05/03-2020)

Omkring kl 16.30 begynder M2 med madlavningen. Under madlavningen er begge børn typisk en del af processen, hvor B4 ofte hjælper med at lave mad mens B3 er i enten bæresele, i gang med at sove middagslur eller inde i stuen for at lege på et legetæppe. Under madlavningen var der denne gang meget tumult, da vi var ude at observere familien. At holde styr på to børn, der er uforudsigelige, og som kan skabe uforudsete problemer, gør struktureringen af hele processen meget besværlig. Dette viser en en kort episode fra observationsnoterne: “16.38: Babyalarm begynder, B3 græder. B4 vil gerne have “snacks” (frugt), men det må han ikke for M2 fordi han stak af i børnehaven. 16.50: B4 hjælper med at lave mad mens B3 sidder i babysele. B4 vil gerne have snacks (frugt). Da grøntsagerne var hakket blev B3 sat ind på legetæppe og B4 blev sendt ind til ham da han blev ved med at spise af grøntsagerne. M2 kigger ofte ind i stuen til børnene” (Observationsnoter, familie 2, side 5). Da M2 ofte bliver nødt til at skifte fokus fra køkken til stue, ville hun ønske at hun have et køkken-alrum: “16.55: M2 fortæller at hun gad godt at de havde et køkken-alrum, hvor hun kunne holde øje med begge drenge imens hun laver mad” (Observationsnoter, familie 2, side 5).

Alt i alt virker denne tid på eftermiddagen meget presset for M2. Hun skal tage sig af børnene og lave mad samtidig. Derfor er der mange små episoder mellem M2 og børnene i denne tidsperiode, og B4 er skiftevis med i køkkenet og foran fjernsynet. Stuen med fjernsyn og legetæppe bliver bliver brugt som et “aflastningsrum”, hvor børnene bliver bedt om at sætte sig ind, hvis det er for svært for M2 at overskue både mad og fuld opmærksomhed til børnene. Denne aflastning er noget der bruges de fleste af ugens dage, ofte fordi konflikterne bliver mindre (Interview 2 – 27:36). Desuden skal det tilføjes, at F2 kom hjem fra arbejde og havde migræne og måtte lægge sig i sengen. Derfor kunne han ikke bidrage til madlavning og børnepasning denne dag. Vi spurgte desuden ind til, om de tænker på at begrænse, hvor meget B4 får lov til at se fjernsyn, hvortil M2 svarer, at hun tænker meget over det, men at F2 ikke gør. Hun tilføjer, at det især er en udfordring for tiden, fordi B4 ofte er meget træt for tiden, fordi han er ved at lære at undvære sin middagslur (Interview 2 – 26:50).

Tredje nedslag: familie 1 – inspiration til aftensmaden 

Tredje nedslag finder vi i, at inspirationen til aftensmaden kan være udfordrende for familien. Den ene familie vi interviewede, gør brug af måltidskassen RetNemt, hvor en kasse med tre retter mad bliver leveret til adressen hver søndag. Dette fungerer som inspiration til nye retter, hvilket familien fandt rart eftersom de ofte lavede de samme tre til fire retter hver uge. Eksempelvis udtaler M1: “vi får som sagt det her “ret nemt”, og det synes jeg er fedt, at jeg ikke behøver at opfinde den dybe tallerken hver dag i forhold til hvad vi skal have at spise” (Interview 1, 45:03). Selve måltidskasserne gør det muligt for familien at udvide deres madhorisont og dermed få en sund og varieret kost. Der er enighed om, at det kan være svært at finde på noget nyt og spændende, mens M1 og F1 siger i fællesskab: “[…] noget vi ellers egentlig er dårlig til er, altså fantasien omkring aftensmaden er vi… jaah ellers er det de samme tre retter vi kører hver uge, lasagne, tortillas og chili con carne, jaah måske lige en spaghetti kødsovs engang imellem” (Interview 1, 45:30). Dette vidner om, at familien ofte laver nemme retter, men også klassiske retter, som falder i de flestes smag. Den dag vi først observerede og senere interviewede forældrene, blev vi tilbudt at spise med, og her stod retten netop på tortillas med forskelligt fyld. Dette virkede til at være et hit, eftersom familiens yngste datter selv kunne vælge det fyld hun selv kunne lide. 

Derudover fortæller de, at det er en hjælp, at de ikke skal handle fordi også dette kan være udfordrende nok i sig selv. Netop om dette udtaler F1 i familien følgende: “Jeg gider sgu ikke at handle, altså, jeg gider ikke holde ind og handle efter jeg har arbejdet, jeg gider ikke at hente børnene og så tage ud og handle og sådan noget der, ulvetimer og sådan noget der, så jeg synes det er nemmest bare at de kan levere det for 19 kr eller 29 kr eller hvad fanden det nu koster” (Interview 1, 46:01).

Familien nævner i forlængelse af dette at de tidligere har benyttet sig af “Nemlig” til indkøb, men har sat dette på pause, fordi de var ved at renovere huset. Dog var der en klar holdning hos både M1 og F1 om, at dette skulle genoptages.

Opgave 4:

Opgave 5:

Vi har i vores interviews med familierne erfaret, at tid er en afgørende faktor i forhold til at have mulighed for at gøre de ting, som familierne ønsker. Nybagte forældre står overfor en masse nye udfordringer i hverdagen, som hver især kræver omfattende mængder af ressourcer og tid for at overkomme. Tid er derfor et essentielt fokus i børnefamilier, ikke kun fordi børnene tager meget af forældrenes tid, men også fordi der er nogle personlige udfordringer, man ikke er vant til, som man møder. Denne indsigt understreges også i de interviews, vi har holdt med henholdsvis en psykoterapeut og en psykolog, som taler om dét at skulle prioritere anderledes, om at ville præstere og samtidig leve op til forventninger og at være en god forælder. Psykologen talte om, at det især er den kommende generation, som er vant til at være individer med egne behov, men som pludselig skal justere ambitioner og prioriterer, give afkald på noget for at få lov til noget andet, fordi man skal tage sig af et andet menneske i form af et barn. Dermed bliver tid en afgørende faktor i forhold til individets stressniveau.

Vores fokus på tid relaterer sig i høj grad til de erfaringer vi har gjort os i vores feltarbejde ude i familierne. Vi oplevede, at familierne ofte multitaskede, og at det tydeligvis var en udfordring konstant at skulle balancere deres tid melleme børnene, forældrene selv, og deres huslige pligter. Samtidigt bekræftede forældrene selv dette, da vi efterfølgende spurgte ind til tidsmangel i vores interviews, hvilket de i høj grad kunne genkende.

Vores vision med dette projekt er derfor, at vores arbejde skal udmunde i et produkt, som fordrer en sund balancegang i den tid, som forældrene bruger på hverdagens udfordringer.

Opgave 6:

Nutidsscenarie:

Fremtidsscenarie:

Opgave 7:

I vores proces har vi været ude og foretage feltarbejde i form af observationer hos samt mindre deltagelse i to familiers dagligdag i løbet af en eftermiddag, og vi har foretaget interviews af forældrene i disse familier. Feltarbejde er en del af etnografisk arbejde, som oprindeligt var en antropologisk metode, der skulle bruges til at studere fremmede kulturer (Larsen & Meged 2012, s. 303). Etnografien er optaget af at “[…] erfare, observere, forstå, beskrive, analysere og kommunikere om mennesker, der samhandler med hinanden i konkrete situationer og på bestemte steder” (Larsen & Meged 2012, s. 303-304). I den forstand har vi været interesserede i at nå ud til familierne for at kunne forstå og sætte os ind i deres liv og deres hverdag. Larsen og Meged taler om ydmyghed fra etnografens side og om at man skal se informanterne som kyndige kandidater. Dét at en etnograf skal være ydmyg indebærer, at etnografen skal søge at forstå informanterne “[…] indefra i forhold til dens egne common sense-meninger og kategorier […] Man er heller ikke bedrevidende, dømmende eller kritisk over for deres livsførelse” (Larsen & Meged 2012, s. 304). De skriver ligeledes, at denne pointe er vigtig, eftersom, at man ofte som etnograf studerer og beskæftiger sig med grupper af mennesker, som lever et liv anderledes fra ens eget og dermed også har andre værdier (Larsen & Meged 2012, s. 304).Ved “kyndige kandidater” skal det forstås, at informanterne har stor indsigt i netop deres eget liv. I forhold til vores projekt har vi netop ageret som etnografer, som, så vidt muligt, har bestræbt os på at forstå familiernes livsverden, og lade deres hverdag udfolde sig for os. 

I forhold til Schön’s seeing-moving-seeing koncept, vil vi i vores arbejdsproces bevæge os og så ændre og videreudvikle på vores projekt (Schön 1992, s. 5). Vores designprojekt vil derfor være en kontinuerlig proces mellem udvikling og refleksion. Samtidig vil vi, i overens med Löwgren & Stoltermans fundamentalle aspekter af designprocessen, løbende veksle fokus mellem detaljerne og det overordnede, det konkrete og det abstrakte for konstant at udfordre de idéer, som vi når frem til (Löwgren & Stolterman 2004, s. 16). I samarbejde med potentielle brugere vil vi derfor løbende inddrage deres oplevelser med vores produkt i håb om at forbedre det. Vi forsøger således at påtage os rollen som socio-technical experts (Löwgren & Stolterman 2004, s. 37). I kraft af dette inddrager vi sociale aspekter i vores designarbejde og vægter som udgangspunkt dette højere end det tekniske aspekt. Vi forsøger således ved hjælp af brugerinddragelse at skabe den bedst mulige løsning for alle parter. 

John M. Carroll forklarer i teksten “Five Reasons for Scenario-Based Design” (1999), hvordan scenarier kan bruges til at skubbe designprocessen i en produktiv retning. Scenarier er kort sagt historier omkring mennesker og opstillede aktiviteter de deltager i (Carroll 1999, s. 2). Fælles for scenarier er at de har en setting; altså et sted hvor episoden starter, samt aktører de personer der er en del af scenariet (Carroll 1999, s. 2). Carroll skriver “Constructing scenarios of use inescapably evokes reflection in the context of design” (Carroll 1999, s. 4). Dette betyder, at man ved at opstille scenarier kan fremprovokere refleksioner om ens design. Disse refleksioner kan være brugbare, når man i designprocessen prøver at finde frem til i hvilke settings, og til hvilke aktører ens design kan være brugbart for. Gennem vores observationer fik vi indsigt i flere “virkeligheds scenarier” hvor vi lærte hvilke udfordringer forældrene møder i travle perioder. Allerede nu kan vi derfor begynde at opstille scenarier om aktører (i vores tilfælde forældre), samt den setting de står i (køkkenet, stuen, børneværelset og så videre). Ved at have denne overvejelse vil vi kunne opstille scenarier om, i hvilke situationer vores design ville kunne bruges samt i hvilke perioder det vil hjælpe vores aktører. 

Blomberg beskriver “Principles of Ethnography” som værende afgørende principper at tage stilling til i forhold til etnografisk arbejde (Blomberg 2003, s. 966). Første punkt er natural settings, hvilket omhandler at man skal undersøge folk i deres naturlige omgivelser. Blomberg skriver i forlængelse af dette: “The insistence on studying activities in their everyday settings is motivated by the recognition that people have only limited ability to describe what they do and how they do it without immediate access to the social and material aspects of their lives” (Blomberg 2003, s. 966). Dette har vi forsøgt at imødekomme eftersom vi er taget ud til “eksperterne”, henholdsvis psykoterapeuten og psykologen, og interviewet dem i deres naturlige omgivelser, altså på deres arbejdsplads. Vi har også besøgt familierne i deres naturlige omgivelser fordi konteksten er afgørende (Blomberg 2003, s. 966).

Næste punkt er holistic hvilket handler om, at man som etnograf opnår et helhedsindtryk, hvilket er en vigtig faktor i etnografens arbejde. Det kommer i forlængelse af natural settings, hvor Blomberg skriver: “Related to the emphasis on natural setting is the view that activities must be understood within the larger context in which they occur” (Blomberg 2003, s. 966). Som Blomberg skriver, er konteksten vigtig, fordi det er med til at skabe mening for, hvad der observeres. Vi har forholdt os til dette, og har været opmærksomme på konteksten i de forskellige situationer og omgivelser, vi har undersøgt.

Tredje punkt i Blombergs liste er descriptive, som omhandler, at vi som etnografer skal skrive detaljeret om, hvad der foregår. Blomberg skriver om dette: “Ethnographic accounts have always provided a descriptive understanding of people’s everyday activities” (Blomberg 2003, s. 966). Dette var også gældende i felten, eksempelvis hos familierne, hvor vi som etnografer nedskrev hvad der foregik, og ikke hvordan familierne burde have ageret.

I forhold til members point-of-view skriver Blomberg: “[…] ethnographers are interested in gaining an insider’s view of a situation. They want to see the world from the perspective of the people studied and are concerned with describing behaviors in terms relevant and meaningful to the study participants” (Blomberg 2003, s. 967). Det er derfor vores opgave at finde frem til de pointer, som vores interview- og observationspersoner finder vigtige og relevante. Under vores observation af familierne var det derfor vigtigt, at vi var en del af deres hverdag og samtidig kunne se dem over skulderen for at forstå deres ageren. Dette er en svær balancegang, da det er vanskeligt at komme ind i andres hjem uden at forstyrre både voksnes men især også børns væremåde. Ved at forsøge at vinde personernes tillid, bliver væremåden formentligt mere naturlig, jo længere man kommer ind i processen. I vores interviews var det vigtigt at lade vores interviewpersoner snakke for at forstå mere dybdegående, hvad de følte og mente om et emne. Derfor forsøgte vi at være “lyttere”, der blot guidede samtalen i en retning, der giver mening for vores feltarbejde. 

I forhold til Blomberg’s reflexivity, har vi reflekteret over vores egen rolle som observatører og interviewere. Det er svært at skulle agere fluen på væggen, når man i en børnefamilie er ude og observere. Forældrene har muligvis en evne til at ignorere os til en vis grad, men de føler ikke nødvendigvis, at de kan tale eller agere helt frit. Vi oplevede, at den ene forældre bragte et emne op, som den anden forælder afviste og foreslog, at de kunne tale om senere. Vores tilstedeværelse påvirker således forældrenes gøren og observationerne kan derfor ikke antages som værende hele sandheden. Samtidigt er der en problematik i, at børnene ikke forstår årsagen til, at vi observerede, og de gav derfor tegn på generthed og usikkerhed – især i starten – hvilket formentligt også har påvirket deres opførsel. Vores udgangspunkt var at interviewe begge forældre på én gang, da vi mente at dette ville give det mest omfattende billede i og med at de kunne bidrage hver især. Dette blev ændret på dagen som følge af sygdom i den ene familie, hvor vi måtte nøjes med at interviewe moderen. Vi er klar over, at det kan være udfordrende for forældrene at tale med os om dette, især når ens partner sidder i samme rum. Vi har derfor haft i mente, at forældrenes enighed på nogle tidspunkter kan være påvirket af dette.

Vi har i vores projekt fulgt Blombergs etnografiske metoder, hvor vi startede med at planlægge vores research (Blomberg 2003, s. 968). Dette gjorde vi ved først at formulere vores research fokus (formulating research objectives), forældre i 30’erne. Herefter begyndte vi på sampling, hvori vi fandt frem til de aktører, der bedst passer inden for vores fokus, hvilket i første omgang var eksperter inden for området stress. Udover eksperter, så vi det også relevant at finde børnefamilier som vi kunne observere, her var det mere specifikt forældre i start 30’erne med små børn. Herefter handler det om at få adgang til disse aktører. Her forklarer Blomberg i den del af det etnografiske arbejde, som han kalder gaining access, at netop denne del er én af de mest vanskelige i etnografisk arbejde (Blomberg 2003, s. 968). Derfor var vi opmærksomme på, at det kan være vanskeligt at finde præcist de brugere, vi gerne vil have, og vi skrev derfor til et større antal psykologer, psykiatere og psykoterepeuter. Derudover kontaktede vi familier i vores omgangskreds, så sandsynligheden for at få adgang var større.

For bedst muligt at strukturere vores observationer diskuterede vi vores rolle som observatører. I vores tilfælde tog vi rollen som participant-observer (Blomberg 2003, s. 969), der tillod aktivt at deltage i familiens aktiviteter, heriblandt aftensmaden. Grunden til dette var at vi var opmærksomme på, at børn i en ung alder ofte vil tage kontakt, derfor var det svært at være “fluen på væggen” uden at blive forstyrret. Da vi strukturerede vores observationer var vores hovedfokus på personerne i familien og samspillet iblandt dem. Derfor omhandlede vores feltnoter handlinger, som familiemedlemmer foretog under observationerne, hvilket betyder, at parametre som sted og objekter fik en sekundær rolle i feltnoterne. 

I forhold til Blombergs interviewing (Blomberg 2003, s. 970), benyttede vi os af semi-strukturerede interviews, da det tillod os at holde interviewet åbent, samtidigt med at vi havde et hovedfokus, vi fulgte. Interviewet tillader at man sammen med brugeren dybdegående kan finde roden til problemet og prøve at finde en løsning på dette. Vi har lydoptaget hvert interview med henblik på at kunne vende tilbage til dem for præcist at kunne sige, hvad der er blevet sagt. Derudover har vi transskriberet dele af vores interviews for at kunne lave henvisninger til dem. Efterfølgende har vi kodet vores interviews og dermed systematiseret dem med henblik på at kunne analysere dem som data for at identificere mønstre og problematikker.

Vi har i vores projekt struktureret vores arbejdsproces efter Löwgren & Stolermans convergence og divergence (Löwgren & Stolterman 2004, s. 29). Vi startede vores projekt ved at diverge vores fokuspunkter og have et bredt udvalg af designidéer. Efterhånden som vi fik indsamlet empiri, tillod det os at converge vores fokus for at indsnævre vores designideer. I øjeblikket er vi derfor i processen hvori vi converger; vi har endnu ikke fastlagt et endeligt produkt, men vi har i høj grad indsnævret vores fokus.

Litteraturliste

• American Anthropological Association (2012). “Principles of Professional Responsiblity”. http://ethics.americananthro.org/category/statement/.
• Blomberg et al. (2003): An Ethnographic Approach to Design.
• Carroll, J. M. (1999): Five reasons for Scenario-Based Design.
• Löwgren, J. & Stolterman, E. (2004): Thoughtful Interaction Design: A Design Perspective on Information Technology
• Schön, D. A. (1992): Design as reflective conversation with the materials of a design situation.
• Vedel Kessing, Lars (2019). “Psykologisk stress og fysisk sygdom – Patienthåndbogen på sundhed.dk”. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/oevrige-sygdomme/psykologisk-stress-og-fysisk-sygdom/.