Teoriovervejelser

Vision: Vores vision at udvikle et designkoncept som kan hjælpe brugeren med at motivere, fokusere og opretholde en naturlig balance ud fra parametrene søvn og motion.

Operativt billede:Ud fra vores vision har vi udviklet et produkt ud fra en række brugeres idéer og præferencer. Vi har anvendt etnografisk metode til at indsamle data om hvilke holdninger, behov og interesser der florerer i vores. Ydermere har vi lavet en brainstorm for at kortlægge vores forskellige idéer, koncepter og materialer, for senere hen at udvælge, hvilke elementer fra vores brainstorm, som vi ville fokusere på. Igennem processen har vi vekslet mellem “expert mindset” til “participatory mindset”: vi har ekspert mindset og vi har interviews fra brugere – vi har vekslet (i forhold til modellen nedenunder):

Map of Design Research – Research Types (Sanders, 2008).

People-centered innovation overlayed on map of design research, (Sanders 2008). 

Back-talk: vi har haft et vekslende fokus på vores koncept som helhed og interne detaljer. Dette har resulteret i en refleksiv samtale, som har optimeret vores designkoncept, der med tiden er blevet specificeret og optimeret til den valgte målgruppe.

Desuden har vi udviklet, designet samt optimeret vores designkoncept. Ud fra af seen-moving-seeing princip, hvor vores brainstorm gjorde at vi bevægede os i en bestemt retning, reflekterede, for derefter bevægede os i en anden retning. 

Wicked problems: Nr 3. man kan aldrig skabe et sand designløsning, men man kan skabe gode eller mindre gode designløsninger. Vores koncept fokuserer på løb, derfor henvender den sig til folk, som dyrker løb i deres fritid eller som er interesserede i at begynde at dyrke løb. Vi er bevidste om, at vi på den måde potentielt ekskluderer andre brugere, som ikke dyrker løb som deres foretrukne motionsform. Med vores koncept kan vi altså ikke redde hele verden, men vi kan gøre et forsøg. Nr 8: ethvert problem kan ses som et symptom på noget andet. Dette er ikke en undtagelse i vores designsprint. Når vi har fået indsigt i en problematik, har dette belyst andre mulige problematikker, som har været vigtige for os som designer at forholde os til.

Designprocessens forskellige faser:

• Processen deles op i forskellige faser
  • Inquiry
    • Gennem vores interviews of brainstorms har vi udforsket vores vision.
  • Exploration
    • Efter inquiry fasen har vi arbejdet på mere præcist at formulere hvad det er vi gerne ville designe. 
  • Composition
    • Udviklingsproces hvor vi har arbejdet på at finde det bedst mulige design til vores produkt.
  • Assessment
    • Testing osv.

Appreciations: I vores process fandt vi ud af, at det i modellen med træet blev for tydeligt for brugeren, at han/hun var i stand til at se, hvor godt eller dårligt brugeren har gjort det. Det ville potentielt kunne blive til en stressfaktor for brugeren og have en selvforstærkende effekt. Derfor blev vi enige om, at vi måtte udvikle endnu et koncept, som kunne vise brugerens aktiviteter på en mere abstrakt og diskret måde. Dette førte til de to designs med henholdsvis de abstrakte farver og mønstret. Vi har dermed “appreciatet”, omfavnet en udfordring der opstod ved vores første designkoncept.

Seeing-moving-seeing: I arbejdet hen til vores endelige koncept, talte vi blandt andet om balance i forholdet mellem søvn og motion. Det udformede sig eksempelvis som vist på nedenstående figur. Idéen om at holde noget i balance viste sig for os i form af en lige streg eller en line til en linedanser. Tanken var, at en form for app (eller et andet device) skulle indsamle brugerens søvn- og aktivitetsdata, som så skulle vise sig i app’en eller på et andet device, et interaktivt billede. For hver dag der går, skulle man kunne se det på linen, og man skulle kunne se præcist, hvilken dag, brugeren har sovet godt eller dårligt eller motioneret for lidt. Ydermere, skulle der være mulighed for at brugeren at skrive logbog for hver dag, som skulle fungere som en form for opslagsværk, hvor brugeren kunne se, hvilke aktiviteter (eller mangel på samme) brugeren har foretaget sig, som var skyld i ubalancen. Hvis brugeren er i balance, så følger man linen. I dette tilfælde var målet, at brugeren skal være i balance. Derfor, hvis brugeren har en fin balance mellem søvn og motion, så bliver brugeren på linen, hvor imod hvis brugeren har udfordringer med at balancere fornuftigt mellem søvn og motion, vil det vise sig som udsving på line – brugeren er i ubalance. Balance blev hermed et fokus for processen fremadrettet og i vores designkoncept.