Portefølje 2

Spørgsmål:

• Diskuter og afgræns jeres designudfordring – giv bud på hvad udfordringen er udfra det i nu ved om fænomenet i undersøger.
• Diskuter jeres antagelser og forforståelser om fænomenet, og hvordan I kan sætte dem i spil.
• Hvilke spørgsmål søger I svar på gennem jeres feltstudier?
• Hvilke metoder vil I anvende? Og hvorfor disse?
• Hvordan får i adgang til de steder og mennesker I ønsker?
• Hvad vil I observere? Hvor? Hvordan? Hvornår?
• Hvem vil I tale med? Og hvad vil I spørge dem om?
• Hvordan vil I dokumentere jeres feltstudier? Hvorfor?
• Hvordan vil I behandle og analysere jeres data?
• Hvilke etiske udfordringer er der i forbindelse med jeres feltstudier? Og hvordan kan I overkomme disse?

Deliverables:

1. Beskrivelse af jeres problemfelt, samt valg af og begrundelse for metodisk tilgang (research design).
2. 10-20 signaler og temaer i Future Foresight fra jeres desk research og (tidlige) empiriske
   undersøgelser (indsat som screenshots på bloggen).
3. 3 nedslag fra felten, i form af rige beskrivelser, billeder, citater/uddrag fra interviewtranskriptioner, data, mv. som har været afgørende for jeres indsigter fra felten.
4. Mindst 5 væsentlige indsigter fra feltstudierne som bygger på analyser af empiriske materialer, og sammenhænge til fx signaler, temaer, mv. (min. 5 indsigter på Future Foresight).
5. En beskrivelse af jeres (første) vision, begrundet i jeres feltstudier.
6. 1 nutids- og 1-2 fremtidsscenarier der beskriver designsituationen som I arbejder med, samt mulige løsninger.
7. I skal med udgangspunkt i litteraturen kritisk diskutere jeres valg af metode i forhold til det I har fået ud af jeres feltstudier og designarbejde, læg ekstra vægt på en udvalgt metode.
8. Optional: 2-5 simple beskrivelser og visualiseringer tidlige ideer på baggrund af jeres empiriske arbejde.

Opgave 1

Vi har fået den indsigt, at livsfasen fra omkring de 30 år er en sårbar periode, hvor der sker mange ting: man får børn, køber potentielt hus eller lejlighed, man skal finde sig selv på jobmarkedet, være en god ægtefælle med mere. Fra vores interview med en psykoterapeut har vi erfaret, at det ofte er personer i denne fase af livet, som bliver ramt af stress og som kommer til hende for at få hjælp. Derudover gav vores interview med en psykolog indsigt i at præstation og forventninger i høj grad relaterer sig til stress. Psykologen siger: “Kulturen i dag er jo at vi skal hele tiden præstere, og det skal vi også derhjemme. Så hjemmet skal være rigtigt” (Interview 4,  00:16:27), og psykologen uddyber med, at man altid skal have orden derhjemme i tilfælde af at der kommer nogen forbi, ellers vil folk måske synes, at man er en dårlig mor eller en dårlig familie (Interview 4, 00:16:38). Psykologen mener, at man skal tro på sig selv, og at man er en god nok forælder, selvom det måske kan synes vanskeligt, når man sammenligner sig med andre (Interview 4, 00:17:16). Det er også i denne periode i livet, hvor mange nybagte familier danner sig et førstehåndsindtryk af de udfordringer der venter, og dette kan øget presset i hverdagen. Derfor vil vi i vores projekt gerne fokusere på, hvordan man ved gribe ind i denne fase kan være med til at forebygge stress.

Som en del af vores feltarbejde har vi været ude hos to børnefamilier for at observere deres hverdag. Vi har fokuseret på de mundane og helt små praktiske ting, som får hverdagen i en børnefamilie til at hænge sammen. Vores intention var at få et indblik i hverdagen i eksempelvis “ulvetimen”, hvor der ligger en masse udfordringer for netop disse familier. Der er mange mundane ting, som man er optaget af at få gjort i sin hverdag, som gør, at man ikke kan leve op til alle de krav, der er til én, og man må derfor reducere sine ambitioner. Det er strukturen i hverdagen, som belaster og slider folk ned over tid, og vi skal kigge ind i kernen på de situationer, som er potentielt konfliktfyldte, fremfor at fokusere på “hvem har stress”.

I vores feltarbejde har vi observeret familierne i timerne fra omkring kl. 15.30 til børnene var puttet i seng, deltaget i de aktiviteter, som de foretager sig i disse timer, samt interviewet forældrene om deres oplevelse af eksempelvis “ulvetimen”. Vi har hele vejen igennem været opmærksomme på, at når vi kommer to personer og forstyrrer en hverdag, vil det potentielt give udslag i forhold til de data vi, som vi har fået ud af det. Derudover er én af gruppens medlemmer i familierelation med den ene af familierne, hvilket har haft betydning for, hvordan især det ældste barn i familien reagerede på vores besøg. Det vil sige, at dét at vi har været til stede har haft indflydelse på, hvordan situationerne udspillede sig. Af den grund har fik vi ikke nødvendigvis et hundrede procent virkelighedstro billede af, hvordan det plejer at være.

Vi har benyttet os af semi-strukturerede interviewguides, da det er en interviewform, som tillader at holde interviewet åbent, samtidigt med et hovedfokus, vi følger. Vi har efterfølgende aftalt med familierne, at det er muligt at kontakte disse ved tilfælde af spørgsmål. 

Stress er en tilstand, som, hvis den ikke bliver behandlet, kan medføre en række andre sundhedsmæssige problematikker såsom depression og søvnmangel (Kessing, 2019). Psykologen, som vi har interviewet, fortalte at “Langtidsstress er noget af det der dræber allermest” (Interview 4, 00:26:58). Derudover spurgte vi ind til, hvilke sygdomme langtidsstress kan forårsage, hvortil psykologen svarede at “Forhøjet blodtryk og hjertekarproblemer, der er jo alverdens ting” (00:26:47) samt fortalte, at “Det kan give smerteproblemer, psykiske lidelser… det kan give migræne, fordøjelsesproblematikker” (Interview 4, 00:27:25).

Det er vigtigt, at dataen, som vi har indsamlet, bliver behandlet med omtanke, og det er vigtigt for os at holde dataen anonym. Samtidigt har det været vigtigt for os igennem hele processen at være opmærksomme på de etiske overvejelser, som etnografiske undersøgelser medfører. Her er det især de syv “Principles of Professional Responsibility” (American Anthropological Association 2012) der er fremtrædende. Disse omhandler blandt andet åbenhed, ærlighed og tilgængelighed. Vores feltstudier i familierne har en særlig rolle i det etiske aspekt af vores opgave. Der er mange overvejelser man skal gøre sig, når man skal ud i folks private hjem og observere deres dagligdag og interaktion med småbørn. Vi var derfor opmærksomme på brugernes grænser, mens vi samtidigt forsøgte at berige vores observation med relevante data. Derudover har vi anonymiseret familien ved at censurere deres navne og billeder samt undgå at notere specifikke iagttagelser, der bærer risiko for identificering.

Opgave 2:

Opgave 3:

Første nedslag: mor 1 og far 1 – balancegangen mellem familie og pligter:

Familie 1 efter F1 var kommet hjem fra arbejdet og havde hentet børnene (05/03-2020)

Da vi spurgte forældrene om den største udfordring, de oplever i hverdagen, svarede M1, at hun syntes, at den lå i balancegangen mellem deres huslige pligter og deres samvær med børnene: “Det mest udfordrende det er den der balancegang med at få det hele til at balancere med, du har, altså vi har nogle pligter når vi kommer hjem, vi skal have fikset, vi skal have ordnet, vi skal have styr på, og så plus du faktisk kan have en datter som har haft en rigtig hård dag og en rigtig dårlig dag og egentlig bare har brug for at mor lige sætter sig ned og holder om hende og ser noget iPad, eller mor sætter sig ned og leger. Men samtidigt så har jeg en søn som jeg ikke har nået at give mad inden de kom hjem så han skriger også fordi han skal have mad og herudover har jeg også en mand og mig selv som er sulten som jeg også skal have lavet mad til. Og det der med, vasketøjet det står også er vådt udenfor og jeg har en hund som har været inde hele dagen” (Interview 1, 14:29). Hun uddyber, at hun “[…] desværre bare med to børn ikke er herre over, at det lige bliver som jeg egentlig lige havde planlagt at det hele der kommer til at forløbe” (Interview 1, 15:15). Herefter beskriver hun, hvordan der ikke længere er lige så god tid til huslige pligter, såsom rengøring og at kompromisser som disse, er svære at acceptere i hverdagen (Interview 1, 16:55). 

Forældrene er ligeledes enige om, at deres kvalitetstid med børnene i høj grad foregår i forbindelse med de huslige pligter, som skal udføres. Dette ses blandt andet under madlavningen: “[…] selvom jeg laver mad prøver jeg at være med og interagere så godt jeg kan” (Interview 1, 03:33). Dette gælder også for tøjvask, hvor de, som de selv beskriver, fælles “[…] får gjort noget sjov ud af det” (Interview 1, 23:17). Dette viser deres forsøg på at integrere deres pligter med børnene. I forbindelse med dette beskriver de hvordan “[…] alt går langsomt” (Interview, 17:26), eftersom de altid skal værne om børnene i deres daglige gøremål.

Forældrene har samtidigt været nødsaget til at opgive fælles aktiviteter såsom badminton, tennis og fodbold, eftersom de beskriver, at de er “[…] nødt til at gøre det parallelt, altså vi er nødt til, at det kun er en af os der kan komme afsted af gangen, fordi den anden skal være hjemme for at lytte til børnene” (Interview 1, 19:21). 

Andet nedslag: mor 2 og far 2 – meget at holde styr på for M2 under madlavning

M2 under madlavning samtidigt med at hun tager hånd om sine børn (05/03-2020)

Omkring kl 16.30 begynder M2 med madlavningen. Under madlavningen er begge børn typisk en del af processen, hvor B4 ofte hjælper med at lave mad mens B3 er i enten bæresele, i gang med at sove middagslur eller inde i stuen for at lege på et legetæppe. Under madlavningen var der denne gang meget tumult, da vi var ude at observere familien. At holde styr på to børn, der er uforudsigelige, og som kan skabe uforudsete problemer, gør struktureringen af hele processen meget besværlig. Dette viser en en kort episode fra observationsnoterne: “16.38: Babyalarm begynder, B3 græder. B4 vil gerne have “snacks” (frugt), men det må han ikke for M2 fordi han stak af i børnehaven. 16.50: B4 hjælper med at lave mad mens B3 sidder i babysele. B4 vil gerne have snacks (frugt). Da grøntsagerne var hakket blev B3 sat ind på legetæppe og B4 blev sendt ind til ham da han blev ved med at spise af grøntsagerne. M2 kigger ofte ind i stuen til børnene” (Observationsnoter, familie 2, side 5). Da M2 ofte bliver nødt til at skifte fokus fra køkken til stue, ville hun ønske at hun have et køkken-alrum: “16.55: M2 fortæller at hun gad godt at de havde et køkken-alrum, hvor hun kunne holde øje med begge drenge imens hun laver mad” (Observationsnoter, familie 2, side 5).

Alt i alt virker denne tid på eftermiddagen meget presset for M2. Hun skal tage sig af børnene og lave mad samtidig. Derfor er der mange små episoder mellem M2 og børnene i denne tidsperiode, og B4 er skiftevis med i køkkenet og foran fjernsynet. Stuen med fjernsyn og legetæppe bliver bliver brugt som et “aflastningsrum”, hvor børnene bliver bedt om at sætte sig ind, hvis det er for svært for M2 at overskue både mad og fuld opmærksomhed til børnene. Denne aflastning er noget der bruges de fleste af ugens dage, ofte fordi konflikterne bliver mindre (Interview 2 – 27:36). Desuden skal det tilføjes, at F2 kom hjem fra arbejde og havde migræne og måtte lægge sig i sengen. Derfor kunne han ikke bidrage til madlavning og børnepasning denne dag. Vi spurgte desuden ind til, om de tænker på at begrænse, hvor meget B4 får lov til at se fjernsyn, hvortil M2 svarer, at hun tænker meget over det, men at F2 ikke gør. Hun tilføjer, at det især er en udfordring for tiden, fordi B4 ofte er meget træt for tiden, fordi han er ved at lære at undvære sin middagslur (Interview 2 – 26:50).

Tredje nedslag: familie 1 – inspiration til aftensmaden 

Tredje nedslag finder vi i, at inspirationen til aftensmaden kan være udfordrende for familien. Den ene familie vi interviewede, gør brug af måltidskassen RetNemt, hvor en kasse med tre retter mad bliver leveret til adressen hver søndag. Dette fungerer som inspiration til nye retter, hvilket familien fandt rart eftersom de ofte lavede de samme tre til fire retter hver uge. Eksempelvis udtaler M1: “vi får som sagt det her “ret nemt”, og det synes jeg er fedt, at jeg ikke behøver at opfinde den dybe tallerken hver dag i forhold til hvad vi skal have at spise” (Interview 1, 45:03). Selve måltidskasserne gør det muligt for familien at udvide deres madhorisont og dermed få en sund og varieret kost. Der er enighed om, at det kan være svært at finde på noget nyt og spændende, mens M1 og F1 siger i fællesskab: “[…] noget vi ellers egentlig er dårlig til er, altså fantasien omkring aftensmaden er vi… jaah ellers er det de samme tre retter vi kører hver uge, lasagne, tortillas og chili con carne, jaah måske lige en spaghetti kødsovs engang imellem” (Interview 1, 45:30). Dette vidner om, at familien ofte laver nemme retter, men også klassiske retter, som falder i de flestes smag. Den dag vi først observerede og senere interviewede forældrene, blev vi tilbudt at spise med, og her stod retten netop på tortillas med forskelligt fyld. Dette virkede til at være et hit, eftersom familiens yngste datter selv kunne vælge det fyld hun selv kunne lide. 

Derudover fortæller de, at det er en hjælp, at de ikke skal handle fordi også dette kan være udfordrende nok i sig selv. Netop om dette udtaler F1 i familien følgende: “Jeg gider sgu ikke at handle, altså, jeg gider ikke holde ind og handle efter jeg har arbejdet, jeg gider ikke at hente børnene og så tage ud og handle og sådan noget der, ulvetimer og sådan noget der, så jeg synes det er nemmest bare at de kan levere det for 19 kr eller 29 kr eller hvad fanden det nu koster” (Interview 1, 46:01).

Familien nævner i forlængelse af dette at de tidligere har benyttet sig af “Nemlig” til indkøb, men har sat dette på pause, fordi de var ved at renovere huset. Dog var der en klar holdning hos både M1 og F1 om, at dette skulle genoptages.

Opgave 4:

Opgave 5:

Vi har i vores interviews med familierne erfaret, at tid er en afgørende faktor i forhold til at have mulighed for at gøre de ting, som familierne ønsker. Nybagte forældre står overfor en masse nye udfordringer i hverdagen, som hver især kræver omfattende mængder af ressourcer og tid for at overkomme. Tid er derfor et essentielt fokus i børnefamilier, ikke kun fordi børnene tager meget af forældrenes tid, men også fordi der er nogle personlige udfordringer, man ikke er vant til, som man møder. Denne indsigt understreges også i de interviews, vi har holdt med henholdsvis en psykoterapeut og en psykolog, som taler om dét at skulle prioritere anderledes, om at ville præstere og samtidig leve op til forventninger og at være en god forælder. Psykologen talte om, at det især er den kommende generation, som er vant til at være individer med egne behov, men som pludselig skal justere ambitioner og prioriterer, give afkald på noget for at få lov til noget andet, fordi man skal tage sig af et andet menneske i form af et barn. Dermed bliver tid en afgørende faktor i forhold til individets stressniveau.

Vores fokus på tid relaterer sig i høj grad til de erfaringer vi har gjort os i vores feltarbejde ude i familierne. Vi oplevede, at familierne ofte multitaskede, og at det tydeligvis var en udfordring konstant at skulle balancere deres tid melleme børnene, forældrene selv, og deres huslige pligter. Samtidigt bekræftede forældrene selv dette, da vi efterfølgende spurgte ind til tidsmangel i vores interviews, hvilket de i høj grad kunne genkende.

Vores vision med dette projekt er derfor, at vores arbejde skal udmunde i et produkt, som fordrer en sund balancegang i den tid, som forældrene bruger på hverdagens udfordringer.

Opgave 6:

Nutidsscenarie:

Fremtidsscenarie:

Opgave 7:

I vores proces har vi været ude og foretage feltarbejde i form af observationer hos samt mindre deltagelse i to familiers dagligdag i løbet af en eftermiddag, og vi har foretaget interviews af forældrene i disse familier. Feltarbejde er en del af etnografisk arbejde, som oprindeligt var en antropologisk metode, der skulle bruges til at studere fremmede kulturer (Larsen & Meged 2012, s. 303). Etnografien er optaget af at “[…] erfare, observere, forstå, beskrive, analysere og kommunikere om mennesker, der samhandler med hinanden i konkrete situationer og på bestemte steder” (Larsen & Meged 2012, s. 303-304). I den forstand har vi været interesserede i at nå ud til familierne for at kunne forstå og sætte os ind i deres liv og deres hverdag. Larsen og Meged taler om ydmyghed fra etnografens side og om at man skal se informanterne som kyndige kandidater. Dét at en etnograf skal være ydmyg indebærer, at etnografen skal søge at forstå informanterne “[…] indefra i forhold til dens egne common sense-meninger og kategorier […] Man er heller ikke bedrevidende, dømmende eller kritisk over for deres livsførelse” (Larsen & Meged 2012, s. 304). De skriver ligeledes, at denne pointe er vigtig, eftersom, at man ofte som etnograf studerer og beskæftiger sig med grupper af mennesker, som lever et liv anderledes fra ens eget og dermed også har andre værdier (Larsen & Meged 2012, s. 304).Ved “kyndige kandidater” skal det forstås, at informanterne har stor indsigt i netop deres eget liv. I forhold til vores projekt har vi netop ageret som etnografer, som, så vidt muligt, har bestræbt os på at forstå familiernes livsverden, og lade deres hverdag udfolde sig for os. 

I forhold til Schön’s seeing-moving-seeing koncept, vil vi i vores arbejdsproces bevæge os og så ændre og videreudvikle på vores projekt (Schön 1992, s. 5). Vores designprojekt vil derfor være en kontinuerlig proces mellem udvikling og refleksion. Samtidig vil vi, i overens med Löwgren & Stoltermans fundamentalle aspekter af designprocessen, løbende veksle fokus mellem detaljerne og det overordnede, det konkrete og det abstrakte for konstant at udfordre de idéer, som vi når frem til (Löwgren & Stolterman 2004, s. 16). I samarbejde med potentielle brugere vil vi derfor løbende inddrage deres oplevelser med vores produkt i håb om at forbedre det. Vi forsøger således at påtage os rollen som socio-technical experts (Löwgren & Stolterman 2004, s. 37). I kraft af dette inddrager vi sociale aspekter i vores designarbejde og vægter som udgangspunkt dette højere end det tekniske aspekt. Vi forsøger således ved hjælp af brugerinddragelse at skabe den bedst mulige løsning for alle parter. 

John M. Carroll forklarer i teksten “Five Reasons for Scenario-Based Design” (1999), hvordan scenarier kan bruges til at skubbe designprocessen i en produktiv retning. Scenarier er kort sagt historier omkring mennesker og opstillede aktiviteter de deltager i (Carroll 1999, s. 2). Fælles for scenarier er at de har en setting; altså et sted hvor episoden starter, samt aktører de personer der er en del af scenariet (Carroll 1999, s. 2). Carroll skriver “Constructing scenarios of use inescapably evokes reflection in the context of design” (Carroll 1999, s. 4). Dette betyder, at man ved at opstille scenarier kan fremprovokere refleksioner om ens design. Disse refleksioner kan være brugbare, når man i designprocessen prøver at finde frem til i hvilke settings, og til hvilke aktører ens design kan være brugbart for. Gennem vores observationer fik vi indsigt i flere “virkeligheds scenarier” hvor vi lærte hvilke udfordringer forældrene møder i travle perioder. Allerede nu kan vi derfor begynde at opstille scenarier om aktører (i vores tilfælde forældre), samt den setting de står i (køkkenet, stuen, børneværelset og så videre). Ved at have denne overvejelse vil vi kunne opstille scenarier om, i hvilke situationer vores design ville kunne bruges samt i hvilke perioder det vil hjælpe vores aktører. 

Blomberg beskriver “Principles of Ethnography” som værende afgørende principper at tage stilling til i forhold til etnografisk arbejde (Blomberg 2003, s. 966). Første punkt er natural settings, hvilket omhandler at man skal undersøge folk i deres naturlige omgivelser. Blomberg skriver i forlængelse af dette: “The insistence on studying activities in their everyday settings is motivated by the recognition that people have only limited ability to describe what they do and how they do it without immediate access to the social and material aspects of their lives” (Blomberg 2003, s. 966). Dette har vi forsøgt at imødekomme eftersom vi er taget ud til “eksperterne”, henholdsvis psykoterapeuten og psykologen, og interviewet dem i deres naturlige omgivelser, altså på deres arbejdsplads. Vi har også besøgt familierne i deres naturlige omgivelser fordi konteksten er afgørende (Blomberg 2003, s. 966).

Næste punkt er holistic hvilket handler om, at man som etnograf opnår et helhedsindtryk, hvilket er en vigtig faktor i etnografens arbejde. Det kommer i forlængelse af natural settings, hvor Blomberg skriver: “Related to the emphasis on natural setting is the view that activities must be understood within the larger context in which they occur” (Blomberg 2003, s. 966). Som Blomberg skriver, er konteksten vigtig, fordi det er med til at skabe mening for, hvad der observeres. Vi har forholdt os til dette, og har været opmærksomme på konteksten i de forskellige situationer og omgivelser, vi har undersøgt.

Tredje punkt i Blombergs liste er descriptive, som omhandler, at vi som etnografer skal skrive detaljeret om, hvad der foregår. Blomberg skriver om dette: “Ethnographic accounts have always provided a descriptive understanding of people’s everyday activities” (Blomberg 2003, s. 966). Dette var også gældende i felten, eksempelvis hos familierne, hvor vi som etnografer nedskrev hvad der foregik, og ikke hvordan familierne burde have ageret.

I forhold til members point-of-view skriver Blomberg: “[…] ethnographers are interested in gaining an insider’s view of a situation. They want to see the world from the perspective of the people studied and are concerned with describing behaviors in terms relevant and meaningful to the study participants” (Blomberg 2003, s. 967). Det er derfor vores opgave at finde frem til de pointer, som vores interview- og observationspersoner finder vigtige og relevante. Under vores observation af familierne var det derfor vigtigt, at vi var en del af deres hverdag og samtidig kunne se dem over skulderen for at forstå deres ageren. Dette er en svær balancegang, da det er vanskeligt at komme ind i andres hjem uden at forstyrre både voksnes men især også børns væremåde. Ved at forsøge at vinde personernes tillid, bliver væremåden formentligt mere naturlig, jo længere man kommer ind i processen. I vores interviews var det vigtigt at lade vores interviewpersoner snakke for at forstå mere dybdegående, hvad de følte og mente om et emne. Derfor forsøgte vi at være “lyttere”, der blot guidede samtalen i en retning, der giver mening for vores feltarbejde. 

I forhold til Blomberg’s reflexivity, har vi reflekteret over vores egen rolle som observatører og interviewere. Det er svært at skulle agere fluen på væggen, når man i en børnefamilie er ude og observere. Forældrene har muligvis en evne til at ignorere os til en vis grad, men de føler ikke nødvendigvis, at de kan tale eller agere helt frit. Vi oplevede, at den ene forældre bragte et emne op, som den anden forælder afviste og foreslog, at de kunne tale om senere. Vores tilstedeværelse påvirker således forældrenes gøren og observationerne kan derfor ikke antages som værende hele sandheden. Samtidigt er der en problematik i, at børnene ikke forstår årsagen til, at vi observerede, og de gav derfor tegn på generthed og usikkerhed – især i starten – hvilket formentligt også har påvirket deres opførsel. Vores udgangspunkt var at interviewe begge forældre på én gang, da vi mente at dette ville give det mest omfattende billede i og med at de kunne bidrage hver især. Dette blev ændret på dagen som følge af sygdom i den ene familie, hvor vi måtte nøjes med at interviewe moderen. Vi er klar over, at det kan være udfordrende for forældrene at tale med os om dette, især når ens partner sidder i samme rum. Vi har derfor haft i mente, at forældrenes enighed på nogle tidspunkter kan være påvirket af dette.

Vi har i vores projekt fulgt Blombergs etnografiske metoder, hvor vi startede med at planlægge vores research (Blomberg 2003, s. 968). Dette gjorde vi ved først at formulere vores research fokus (formulating research objectives), forældre i 30’erne. Herefter begyndte vi på sampling, hvori vi fandt frem til de aktører, der bedst passer inden for vores fokus, hvilket i første omgang var eksperter inden for området stress. Udover eksperter, så vi det også relevant at finde børnefamilier som vi kunne observere, her var det mere specifikt forældre i start 30’erne med små børn. Herefter handler det om at få adgang til disse aktører. Her forklarer Blomberg i den del af det etnografiske arbejde, som han kalder gaining access, at netop denne del er én af de mest vanskelige i etnografisk arbejde (Blomberg 2003, s. 968). Derfor var vi opmærksomme på, at det kan være vanskeligt at finde præcist de brugere, vi gerne vil have, og vi skrev derfor til et større antal psykologer, psykiatere og psykoterepeuter. Derudover kontaktede vi familier i vores omgangskreds, så sandsynligheden for at få adgang var større.

For bedst muligt at strukturere vores observationer diskuterede vi vores rolle som observatører. I vores tilfælde tog vi rollen som participant-observer (Blomberg 2003, s. 969), der tillod aktivt at deltage i familiens aktiviteter, heriblandt aftensmaden. Grunden til dette var at vi var opmærksomme på, at børn i en ung alder ofte vil tage kontakt, derfor var det svært at være “fluen på væggen” uden at blive forstyrret. Da vi strukturerede vores observationer var vores hovedfokus på personerne i familien og samspillet iblandt dem. Derfor omhandlede vores feltnoter handlinger, som familiemedlemmer foretog under observationerne, hvilket betyder, at parametre som sted og objekter fik en sekundær rolle i feltnoterne. 

I forhold til Blombergs interviewing (Blomberg 2003, s. 970), benyttede vi os af semi-strukturerede interviews, da det tillod os at holde interviewet åbent, samtidigt med at vi havde et hovedfokus, vi fulgte. Interviewet tillader at man sammen med brugeren dybdegående kan finde roden til problemet og prøve at finde en løsning på dette. Vi har lydoptaget hvert interview med henblik på at kunne vende tilbage til dem for præcist at kunne sige, hvad der er blevet sagt. Derudover har vi transskriberet dele af vores interviews for at kunne lave henvisninger til dem. Efterfølgende har vi kodet vores interviews og dermed systematiseret dem med henblik på at kunne analysere dem som data for at identificere mønstre og problematikker.

Vi har i vores projekt struktureret vores arbejdsproces efter Löwgren & Stolermans convergence og divergence (Löwgren & Stolterman 2004, s. 29). Vi startede vores projekt ved at diverge vores fokuspunkter og have et bredt udvalg af designidéer. Efterhånden som vi fik indsamlet empiri, tillod det os at converge vores fokus for at indsnævre vores designideer. I øjeblikket er vi derfor i processen hvori vi converger; vi har endnu ikke fastlagt et endeligt produkt, men vi har i høj grad indsnævret vores fokus.

Litteraturliste

• American Anthropological Association (2012). “Principles of Professional Responsiblity”. http://ethics.americananthro.org/category/statement/.
• Blomberg et al. (2003): An Ethnographic Approach to Design.
• Carroll, J. M. (1999): Five reasons for Scenario-Based Design.
• Löwgren, J. & Stolterman, E. (2004): Thoughtful Interaction Design: A Design Perspective on Information Technology
• Schön, D. A. (1992): Design as reflective conversation with the materials of a design situation.
• Vedel Kessing, Lars (2019). “Psykologisk stress og fysisk sygdom – Patienthåndbogen på sundhed.dk”. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/oevrige-sygdomme/psykologisk-stress-og-fysisk-sygdom/.