Vi har fået den indsigt, at livsfasen fra omkring de 30 år er en sårbar periode, hvor der sker mange ting: man får børn, køber måske hus eller lejlighed, man skal finde sig selv på jobmarkedet, være en god ægtefælle etcetera. Fra vores interview med en psykoterapeut har vi erfaret, at det ofte er personer i denne fase af livet, som bliver ramt af stress og som kommer til hende for at få hjælp. Det er også i denne periode i livet hvor mange nybagte familier danner sig et førstehåndsindtryk af de udfordringer der venter, og at dette kan øget presset i hverdagen. Derfor vil vi i vores projekt gerne fokusere på, hvordan man ved gribe ind i denne fase kan være med til at forebygge stress.
Som en del af vores feltarbejde vil vi tage ud til nogle børnefamilier, hvor der bliver hængt i med neglene for at få hverdagsstrukturen til at hænge sammen. Vi vil fokusere på de mundane og helt små praktiske ting, som får hverdagen i en børnefamilie til at hænge sammen. Vores intention er at få et indblik i hverdagen i eksempelvis “ulvetimen”, hvor der ligger en masse udfordringer for netop disse familier. Der er mange mundane ting, som man er optaget af at få gjort i sin hverdag, som gør, at man ikke kan leve op til alle de krav, der er til én, og man må derfor reducere sine ambitioner. Det er strukturen i hverdagen, som belaster og slider folk ned over tid, og vi skal kigge ind i kernen på de situationer, som er potentielt konfliktfyldte, fremfor at fokusere på “hvem har stress”.
I vores feltarbejde vil vi gerne observere familierne i disse timer, deltage i de aktiviteter, som de foretager sig i disse timer, samt interviewe forældrene om deres oplevelse af eksempelvis “ulvetimen”. Vi skal dog være opmærksomme på, at når vi kommer fire personer og forstyrrer en hverdag, så vil det potentielt give udslag i forhold til de data vi får ud af det. Det vil sige, at dét at vi er til stede vil have indflydelse på, hvordan situationerne udspiller sig, og vi vil derfor ikke nødvendigvis få et hundrede procent virkelighedstro billede af, hvordan det plejer at være. Når vi kommer ud til familien/familierne i felten, skal vi være bevidste om vores metode. Det giver for eksempel andre indsigter end hvis vi interviewer et par sammen, fremfor enkeltvis.
Det er relevant for os at finde ud af, hvad der forårsager, at folk bliver ramt af stress for at kunne finde en passende måde for os at behandle emnet. Selvom vi på nuværende tidspunkt ikke kender til vores endelige produkt, har vi en forventning om, at det (årsagerne til stress) er relevant viden for dette.
En af vores udfordringer er, at brugerne skal kunne have adgang til produktet. Vi er opmærksomme på, at forbrugerne skal have adgang og lyst til at bruge produktet. Et produkt kan komme til at koste rigtige penge, og alt efter, hvad produktet koster, er det ikke sikkert, at alle brugere vil have de økonomiske ressourcer til at have adgang til det.
I forhold til Bardzell & Bardzell (2013) er det relevant for os at tage kritisk design med som overvejelser i vores proces, og det relaterer sig til udfordringen med, at når man designer noget, så skal man passe på med, at det ikke bliver endnu en “dims” i folks liv. Det er relevant for os at have disse pointer med i vores overvejelser, fordi designet gerne må have en “provokerende” effekt på forbrugeren. Det må gerne få forbrugeren til både at forholde sig til selve produktet, samtidig med at det får brugeren til at reflektere over, hvordan han/hun lever sit liv, for som Bardzell og Bardzell skriver, så er ét af formålene med kritisk design “to make us think” (Bardzell & Bardzell 2013, s. 3).
Vi har en antagelse om kan man forebygge stress. Dette er et argument samt motivation for os, til at undersøge at arbejde med netop stress som vores valgte emne.
Stress er en tilstand, som, hvis den ikke bliver behandlet, kan medføre en række andre sundhedsmæssige problematikker såsom depression, søvnmangel mm. (https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/oevrige-sygdomme/psykologisk-stress-og-fysisk-sygdom/).
Vi vil benytte os at semi-strukturerede interviews, da vi føler at det vil give os den rigtige mængde og type information i forhold til at skulle designe produktet. Interviewet tillader at man sammen med brugeren dybdegående kan finde roden til problemet og prøve at finde en løsning på dette. Vi vil lydoptage hvert interview med henblik på at kunne vende tilbage til dem for præcist at kunne sige, hvad der er blevet sagt. Derudover vil vi transskribere dele af vores interviews for at kunne lave henvisninger til dem. Efterfølgende vil vi kode vores interviews og dermed systematisere dem med henblik på at kunne analysere dem som data for at identificere mønstre og problematikker
Vi vil samtidigt have løbende kontakt til vores brugere for at kunne henvende os om mulige problemstillinger samt bruge dem til at teste den endelige prototype.
I forhold til Schön’s seeing-moving-seeing koncept, vil vi i vores arbejdsproces bevæge os og så ændre og videreudvikle på vores projekt. Vores designprojekt vil derfor være en kontinuerlig proces mellem udvikling og refleksion.
Stressramte personer er en sårbar gruppe. Derfor er det vigtigt og have overvejelser omkring hvad og hvordan man kan spørger om i interviews. Behandlingen af denne data kræver desuden også en overvejelse, da det er vigtigt at holde dataen anonym.
Samtidigt er vi igennem hele processen opmærksomme på de etiske overvejelser, som etnografiske undersøgelser medfører. Her er det især de syv “Principles of Professional Responsibility” (http://ethics.americananthro.org/category/statement/) der er fremtrædende.





