Vi har fået den indsigt, at livsfasen fra omkring de 30 år er en sårbar periode, hvor der sker mange ting: man får børn, køber måske hus eller lejlighed, man skal finde sig selv på jobmarkedet, være en god ægtefælle etcetera. Fra vores interview med en psykoterapeut har vi erfaret, at det ofte er personer i denne fase af livet, som bliver ramt af stress og som kommer til hende for at få hjælp. Det er også i denne periode i livet  hvor mange nybagte familier danner sig et førstehåndsindtryk af de udfordringer der venter, og at dette kan øget presset i hverdagen. Derfor vil vi i vores projekt gerne fokusere på, hvordan man ved gribe ind i denne fase kan være med til at forebygge stress.

Som en del af vores feltarbejde vil vi tage ud til nogle børnefamilier, hvor der bliver hængt i med neglene for at få hverdagsstrukturen til at hænge sammen. Vi vil fokusere på de mundane og helt små praktiske ting, som får hverdagen i en børnefamilie til at hænge sammen. Vores intention er at få et indblik i hverdagen i eksempelvis “ulvetimen”, hvor der ligger en masse udfordringer for netop disse familier. Der er mange mundane ting, som man er optaget af at få gjort i sin hverdag, som gør, at man ikke kan leve op til alle de krav, der er til én, og man må derfor reducere sine ambitioner. Det er strukturen i hverdagen, som belaster og slider folk ned over tid, og vi skal kigge ind i kernen på de situationer, som er potentielt konfliktfyldte, fremfor at fokusere på “hvem har stress”.

I vores feltarbejde vil vi gerne observere familierne i disse timer, deltage i de aktiviteter, som de foretager sig i disse timer, samt interviewe forældrene om deres oplevelse af eksempelvis “ulvetimen”. Vi skal dog være opmærksomme på, at når vi kommer fire personer og forstyrrer en hverdag, så vil det potentielt give udslag i forhold til de data vi får ud af det. Det vil sige, at dét at vi er til stede vil have indflydelse på, hvordan situationerne udspiller sig, og vi vil derfor ikke nødvendigvis få et hundrede procent virkelighedstro billede af, hvordan det plejer at være. Når vi kommer ud til familien/familierne i felten, skal vi være bevidste om vores metode. Det giver for eksempel andre indsigter end hvis vi interviewer et par sammen, fremfor enkeltvis.

Det er relevant for os at finde ud af, hvad der forårsager, at folk bliver ramt af stress for at kunne finde en passende måde for os at behandle emnet. Selvom vi på nuværende tidspunkt ikke kender til vores endelige produkt, har vi en forventning om, at det (årsagerne til stress) er relevant viden for dette.

En af vores udfordringer er, at brugerne skal kunne have adgang til produktet. Vi er opmærksomme på, at forbrugerne skal have adgang og lyst til at bruge produktet. Et produkt kan komme til at koste rigtige penge, og alt efter, hvad produktet koster, er det ikke sikkert, at alle brugere vil have de økonomiske ressourcer til at have adgang til det.

I forhold til Bardzell & Bardzell (2013) er det relevant for os at tage kritisk design med som overvejelser i vores proces, og det relaterer sig til udfordringen med, at når man designer noget, så skal man passe på med, at det ikke bliver endnu en “dims” i folks liv. Det er relevant for os at have disse pointer med i vores overvejelser, fordi designet gerne må have en “provokerende” effekt på forbrugeren. Det må gerne få forbrugeren til både at forholde sig til selve produktet, samtidig med at det får brugeren til at reflektere over, hvordan han/hun lever sit liv, for som Bardzell og Bardzell skriver, så er ét af formålene med kritisk design “to make us think” (Bardzell & Bardzell 2013, s. 3).

Vi har en antagelse om kan man forebygge stress. Dette er et argument samt motivation for os, til at undersøge at arbejde med netop stress som vores valgte emne.

Stress er en tilstand, som, hvis den ikke bliver behandlet, kan medføre en række andre sundhedsmæssige problematikker såsom depression, søvnmangel mm. (https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/oevrige-sygdomme/psykologisk-stress-og-fysisk-sygdom/).

Vi vil benytte os at semi-strukturerede interviews, da vi føler at det vil give os den rigtige mængde og type information i forhold til at skulle designe produktet. Interviewet tillader at man sammen med brugeren dybdegående kan finde roden til problemet og prøve at finde en løsning på dette. Vi vil lydoptage hvert interview med henblik på at kunne vende tilbage til dem for præcist at kunne sige, hvad der er blevet sagt. Derudover vil vi transskribere dele af vores interviews for at kunne lave henvisninger til dem. Efterfølgende vil vi kode vores interviews og dermed systematisere dem med henblik på at kunne analysere dem som data for at identificere mønstre og problematikker

Vi vil samtidigt have løbende kontakt til vores brugere for at kunne henvende os om mulige problemstillinger samt bruge dem til at teste den endelige prototype.

I forhold til Schön’s seeing-moving-seeing koncept, vil vi i vores arbejdsproces bevæge os og så ændre og videreudvikle på vores projekt. Vores designprojekt vil derfor være en kontinuerlig proces mellem udvikling og refleksion.

Stressramte personer er en sårbar gruppe. Derfor er det vigtigt og have overvejelser omkring hvad og hvordan man kan spørger om i interviews. Behandlingen af denne data kræver desuden også en overvejelse, da det er vigtigt at holde dataen anonym.
Samtidigt er vi igennem hele processen opmærksomme på de etiske overvejelser, som etnografiske undersøgelser medfører. Her er det især de syv “Principles of Professional Responsibility” (http://ethics.americananthro.org/category/statement/) der er fremtrædende.

Uge 9

• Interview torsdag d. 27/2.
• Vejledning torsdag d. 27/2.
• Aflevering af refleksionsopgave.
• Fastlægge fokus indenfor stress evt. (studerende, familier eller erhvervsmæssig stilling etc).

Uge 10

• Færdige med første omgang interviews/feltstudier.

Uge 11

• Fokus lagt for vores produkt.
• Transkribering og kodning af interviews.
• Aflevere portfølje 2.

Uge 12

• Feedback m. Alm. Brand.
• Præsentation af vores indsigter.
• Brainstorm af prototype.

Uge 13

• Brugerworkshop.

Uge 14

• Aflevere portfølje 3.

Uge 15

• Påskeferie. Hvad skal vi forberede her?

Uge 16

Uge 17

• Prototype.

Uge 18

• Brugertest af prototype.
• Aflevere portfølje 4.

Uge 19

• Aflevere portfølje 5.

Uge 20

• Design Expo.

• Fået svar på en mail fra en psykoterapeut.
  • Færdiggørelse af interviewguide så vi kan sende de grundlæggende spørgsmål på forhånd, som en del af aftalen med hende. 

• Færdiggørelse af opgave til torsdag. 
• Lave en bedre oversigt i vores research plan over hvad vores overordnede mål er.

• Vi har mødtes i Schön for at arbejde på refleksionsopgave til torsdag 27/02.
• Lavede signaler
  • På baggrund af relevant materiale.
• Fandt potentielle kontaktpersoner
  • Kontaktede flere “eksperter” (psykologer, coaches og psykiatere).
    • Indtil videre uden held, så vi afventer svar.
• Vi lavede udkast til interviewguides.
• Vi svarede på første del af porteføljeopgave 2, resten kræver mere feltarbejde.
• Vi er i tvivl om hvilke personer vi skal have til interview – om vi både skal have nogen som ikke er stressramte, nogen som har stress, nogen som har haft stress og eksperter.
• Vi håber på, at vi ved at lave nogle indledende interviews med relevante personer, kan spore os nærmere ind på, hvilken gruppe af personer, som er mest relevant(e) for os at fokusere på os i vores projekt.
• Derudover har vi lavet en research plan, som dækker resten af ugen. På nuværende øjeblik har vi endnu ikke overblik over den kommende uge, hvilket betyder vi har måtte begrænse vores research plan til udelukkende dække uge 9.
• Lektie til i morgen og onsdag:
  • Find mulige kontaktpersoner.
  • Lav signaler. OBS: lav gerne teoretiske signaler, det vil sige signaler, som relaterer sig til den relevante litteratur, som vi har læst indtil videre.
    • Find tendenser inden for healthtech

Vi skal være opmærksomme på, at vi husker at få inddraget relevant litteratur i vores opgave til på torsdag.

Designsprint refleksion

Hvad har i lært, som i kan bruge i den rigtige case?

• En designproces er noget man opbygger undervejs.
  • Seeing-Moving-Seeing
    • Ved at begrænse brainstorms og ideer i begyndelsen af designfasen og i stedet fokuserer på indsamling af data gennem interviews, muliggør det at ideer opstår undervejs som følge af det indsamlede data.
• Man skal være omstillingsparat og villig til at gå på kompromis.
  • Uforudsigelige ting opstår i en designproces som kan ændre hvordan selve prototypen i sidste ende kommer til at se ud. Dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting så man skal passe på ikke at sætte sig for meget fast på én ide, da designet langsomt kan blive optimeret gennem designprocessen.
• At anvende designteori i selve designprocessen.
  • Det var ofte nødvendigt at bruge den viden vi havde tilegnet sig gennem læsning og forelæsninger til selve vores designproces. Blandt disse var videoprototypen som vi brugte i til sidst i processen til at opstille et fremtidsscenarie for at præsentere vores design prototype. 
  • Derudover var Schöns designteorier gode at bruge både i selve designfasen samt reflekterende efter brainstorms og prototype.
• Pointen ved participatory design er at indrage brugere i selve designprocessen. I denne opgave har vi grundet tidspres kun inddraget brugerne i første del af designprocessen (Hvad Löwgren & Stolterman kalder Inquiry-fasen).
• Vi har draget paralleller med med udvalgte wicked problems for at undersøge hvordan problemer bliver brugt for at skabe bedre designs. Problemer bliver til bestemte ting i kraft af designerens perspektiver. Det har også været med til at skabe overensstemmelse med målgruppen som vi udvalgte, da det stod klart for os, at vi ikke kunne ramme alle. (hvis man prøver at ramme alle, ender det ofte man at man rammer ingen)

Er der ting, som i kunne have gjort anderledes og hvorfor?

• Vi kunne godt have anvendt mere teori, eks. Brugt Schön løbende, i stedet brugte vi mere hans teori refleksivt efter prototypen var udviklet. 
• Vi kunne have pilottestet vores produkt hos brugerne.

HealthTech case

Hvilke overvejelser har i gjort jer om casen på nuværende tidspunkt?

• At udvikle et produkt der kan både forebygge og hjælpe
• Det ville være godt at ramme bredt men samtidigt er det sandsynligvis også et naivt projekt

Hvad tænker i kunne være interessant at arbejde med og hvorfor?

• Patienter med nyresvigt → dialyse → patienttrivsel. Forening for nyrepatiener: https://nyre.dk/. 
• Undersøge hvordan man kan hjælpe blinde ift. At hjælpe med diverse daglige opgaver / aktiviteter.
• Kontakt patientforeninger for at finde spørge om det er muligt at få kontakt til brugere. 
• Stressramte børn og unge.
  • https://sind.dk/om-sind 
  • https://bedrepsykiatri.dk/
• Colitis ulcerosa (kronisk tarmsygdom).
• Fokus på den store gruppe mennesker der lider af stress
• En gruppe mennesker som ikke kan huske ting. F.eks. Helt basale ting som at låse døren om natten osv.
• Hørehæmmede. Evt. tag kontakt til Frijsenborg Efterskole, som er en efterskole for primært hørehæmmede unge.
• Morbus Becterew (gigtsygdom) https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/.
• Aktivt og sund livsstil
  • FOrebygger mange syn
• Man kunne arbejde videre på design sprinten om sammenhængen mellem søvn og motion.

Hvordan vil i få adgang til at lave etnografisk arbejde?

• Vi vil tage kontakt til diverse patientforeninger. En mulighed ville også være at trække på personer, som vi i forvejen kender, både folk med forskellige sygdomme, men også fagpersoner. 

• Vi vil opsøge aktuelle patientforeninger, med håb om at disse kan være vores indgangsvinkel til aktuelle indsigter.
• Vi vil også undersøge et givent emne ved at læse relevant litteratur omkring et bestemt emne/en bestemt sygdom.

Hvad har vi lært:
– En designproces er noget man opbygger undervejs.
– Man skal være omstillingsparat og villig til at gå på kompromis.
– At anvende designteori i selve designprocessen.
– Pointen ved participatory design er at indrage brugere i selve designprocessen. I denne opgave har vi grundet tidspres kun inddraget brugerne i første del af designprocessen (Hvad Löwgren & Stolterman kalder Inquiry-fasen).

• Vi har i dag anvendt teori på vores designproces.
• Vi har reflekteret over vores designkoncept.
• Vi har sammenfattet vores informationer fra interviews.
• Vi har udarbejdet et mere udførligt storyboard
• Vores storyboard har hjulpet os til at skabe enighed omkring produktets egenskaber
• Vi har udarbejdet en videoprototype af vores produkt
• Vi har lagt alt vores materiale ud på bloggen

Vision: Vores vision at udvikle et designkoncept som kan hjælpe brugeren med at motivere, fokusere og opretholde en naturlig balance ud fra parametrene søvn og motion.

Operativt billede:Ud fra vores vision har vi udviklet et produkt ud fra en række brugeres idéer og præferencer. Vi har anvendt etnografisk metode til at indsamle data om hvilke holdninger, behov og interesser der florerer i vores. Ydermere har vi lavet en brainstorm for at kortlægge vores forskellige idéer, koncepter og materialer, for senere hen at udvælge, hvilke elementer fra vores brainstorm, som vi ville fokusere på. Igennem processen har vi vekslet mellem “expert mindset” til “participatory mindset”: vi har ekspert mindset og vi har interviews fra brugere – vi har vekslet (i forhold til modellen nedenunder):

Map of Design Research – Research Types (Sanders, 2008).

People-centered innovation overlayed on map of design research, (Sanders 2008). 

Back-talk: vi har haft et vekslende fokus på vores koncept som helhed og interne detaljer. Dette har resulteret i en refleksiv samtale, som har optimeret vores designkoncept, der med tiden er blevet specificeret og optimeret til den valgte målgruppe.

Desuden har vi udviklet, designet samt optimeret vores designkoncept. Ud fra af seen-moving-seeing princip, hvor vores brainstorm gjorde at vi bevægede os i en bestemt retning, reflekterede, for derefter bevægede os i en anden retning. 

Wicked problems: Nr 3. man kan aldrig skabe et sand designløsning, men man kan skabe gode eller mindre gode designløsninger. Vores koncept fokuserer på løb, derfor henvender den sig til folk, som dyrker løb i deres fritid eller som er interesserede i at begynde at dyrke løb. Vi er bevidste om, at vi på den måde potentielt ekskluderer andre brugere, som ikke dyrker løb som deres foretrukne motionsform. Med vores koncept kan vi altså ikke redde hele verden, men vi kan gøre et forsøg. Nr 8: ethvert problem kan ses som et symptom på noget andet. Dette er ikke en undtagelse i vores designsprint. Når vi har fået indsigt i en problematik, har dette belyst andre mulige problematikker, som har været vigtige for os som designer at forholde os til.

Designprocessens forskellige faser:

• Processen deles op i forskellige faser
  • Inquiry
    • Gennem vores interviews of brainstorms har vi udforsket vores vision.
  • Exploration
    • Efter inquiry fasen har vi arbejdet på mere præcist at formulere hvad det er vi gerne ville designe. 
  • Composition
    • Udviklingsproces hvor vi har arbejdet på at finde det bedst mulige design til vores produkt.
  • Assessment
    • Testing osv.

Appreciations: I vores process fandt vi ud af, at det i modellen med træet blev for tydeligt for brugeren, at han/hun var i stand til at se, hvor godt eller dårligt brugeren har gjort det. Det ville potentielt kunne blive til en stressfaktor for brugeren og have en selvforstærkende effekt. Derfor blev vi enige om, at vi måtte udvikle endnu et koncept, som kunne vise brugerens aktiviteter på en mere abstrakt og diskret måde. Dette førte til de to designs med henholdsvis de abstrakte farver og mønstret. Vi har dermed “appreciatet”, omfavnet en udfordring der opstod ved vores første designkoncept.

Seeing-moving-seeing: I arbejdet hen til vores endelige koncept, talte vi blandt andet om balance i forholdet mellem søvn og motion. Det udformede sig eksempelvis som vist på nedenstående figur. Idéen om at holde noget i balance viste sig for os i form af en lige streg eller en line til en linedanser. Tanken var, at en form for app (eller et andet device) skulle indsamle brugerens søvn- og aktivitetsdata, som så skulle vise sig i app’en eller på et andet device, et interaktivt billede. For hver dag der går, skulle man kunne se det på linen, og man skulle kunne se præcist, hvilken dag, brugeren har sovet godt eller dårligt eller motioneret for lidt. Ydermere, skulle der være mulighed for at brugeren at skrive logbog for hver dag, som skulle fungere som en form for opslagsværk, hvor brugeren kunne se, hvilke aktiviteter (eller mangel på samme) brugeren har foretaget sig, som var skyld i ubalancen. Hvis brugeren er i balance, så følger man linen. I dette tilfælde var målet, at brugeren skal være i balance. Derfor, hvis brugeren har en fin balance mellem søvn og motion, så bliver brugeren på linen, hvor imod hvis brugeren har udfordringer med at balancere fornuftigt mellem søvn og motion, vil det vise sig som udsving på line – brugeren er i ubalance. Balance blev hermed et fokus for processen fremadrettet og i vores designkoncept.

• Interview 1 var meget jordnært og omhandlede især hans egne erfaringer og aspirationer med løb.
• Interview 2 var mere teoretisk og relevant for vores opgave, med fokus på hans motivation og rutiner. Interviewperson 2 er en meget dedikeret og erfaren løber med mange inputs.
• Interview 1 miljø: vante omgivelser på interviewpersonens skole, dog med udefrakommende støj pga. åbent lokale, som i starten af interviewet virkede distraherende.
• Interview 2 miljø: vi mødte interviewpersonen i sit kontor, kun os 4, følte sig umiddelbart meget tryg – lukkede ret hurtigt op for os med at tale om et forholdsvis privat emne i forhold til sin sundhed.

Begrundelse for valgt design:

Vi bestemte os for, at vores fokus i interviewet og på resten af projektet skulle være på løb og søvn og sammenhængen herimellem for vores brugere. Derfor søgte vi også nogle mere erfarne løbere til vores interviews, hvilket resulterede i to interviews med to fritidsløbere. 

Sammenhænge mellem de to interviews:

Gennem vores interviews fandt vi ud af, at søvn er vigtigt og bliver prioriteret højt af begge vores brugere. De sover begge to omkring 8 timer i døgnet. Derudover bruger de begge to diverse devices til at tracke deres aktivitet, både i form af apps og et Garmin aktivitetstur, som kan måle både aktivitet og søvn. Et andet fællestræk er, at når de har planlagt en løbetur dagen efter, eksempelvis, så skal disse aftaler overholdes. Derfor er rutiner vigtige for dem, blandt andet sagde én af dem:   “Det handler om at være konsistent med de planer som man har” (Interview 1 07:04-07:08).

Vi vil gerne fremhæve nogle vigtige pointer fra vores interviews. Interview 1 fortalte eksempelvis, at han rykker sit skema for dagen efter, hvis han løber om aftenen, eftersom han føler, at hans energiniveau stiger, når han har løbet, og derfor går han tidligere i seng. Dette er muligt for ham at gøre de dage, hvor han skal møde sent dagen efter:  “Det jeg gør når jeg træner om aftenen, det er at jeg rykker næsten skemaet” (Interview 1 10:06).
En vigtig pointe fra interviewet med interviewperson 2 er, at løb for ham er en social ting:  ”Jeg tilmelder mig altid et løb sammen med nogle venner, og det motiverer ret meget fordi jeg også planlægger at træne sammen med dem” (Interview 2 03:34). Derudover forklarede han os, at hvis han skulle bruge et nyt produkt til at måle hans søvn- og løbeaktivitet, så skal det være en meget subtil og diskret ting. ”Det skal være sådan, det ser rigtigt dårligt ud eller du klarer det rigtigt godt, det skal være en mere diskret ting i min hverdag” (Interview 2 20:43). Årsagen til at interviewperson 2 siger sådan, er fordi han ikke mener, at ens sundhedsdata skal vises frem til andre, men derimod være en ting, som man selv kan bruge til at reflektere over (Interview 2 21:55). Han tilføjer, at et løbeprodukt burde være ikke-dømmende og mere diskret (Interview 2 20:43).

Vores design

Efter vores interviews og fortolkningen af disse endte vi med fokus på at design der var diskret, subtilt og personligt, men samtidig skulle det kunne fortælle brugeren noget om hans/hendes løb og søvn som man kan reflektere over. Trackingapps er brugt af begge vores interviewede brugere. Derfor er det oplagt at bruge denne data til visualiseringen i vores produkt.

Ved at have en ting i hjemmet, i vores tilfælde en LED-lystavle, bliver visualiseringen af løb og søvn en privat ting, som brugeren selv kan fortolke på. Der vil dog være mulighed for at gøre denne private sfære mere offentlig, ved at dele ens visualisering med andre over sociale medier. Grunden til denne funktion er at løb for den ene af vores interviewpersoner, ofte var en social og lettere konkurrencebaseret aktivitet. Ved at dele visualiseringen vil man dermed kunne motivere eller skubbe til folk, som man løber eller konkurrerer med.

For begge vores brugere er fornuftige rutiner vigtige for både en god søvn samt motivation til løb og andre aktiviteter igennem dagen. Ved at følge disse rutiner (at sove optimalt og holde en aktiv livsstil), vil man kunne holde ens træ, farvekunstværk eller stregkunstværk i optimal tilstand. Dette burde give brugerne en motivation for at vedligeholde de fornuftige rutiner.